Landsudvalget inviterer, og der kommer mange – også fra hele den professionelle del af hestesektoren. Der er imidlertid langt i mellem, at vi spotter et kendt ansigt fra medlemsskaren. Det er både ærgerligt og lidt underligt, synes jeg. Formiddagens to beretninger fra formand og chefkonsulent giver en god fornemmelse af, hvor hesteverdenen står netop nu, dvs. herunder også hvad der er sket siden sidste års kongres . Eftermiddagen går med seks foredrag, som holdes to og to samtidigt. Det vil sige, at vi som deltagere maksimalt kan melde os til tre foredrag. Fordelen ved det er så, at vi har et valg og kan gå til de emner, der interesserer os mest.

I ’Fjordhesten, online’, der ligger her i den lukkede del af hjemmesiden, under menupunktet Medlemsblade, kan du læse referat fra dette års hestekongres, der blev holdt den sidste lørdag i januar, dvs. af formiddagens beretninger og tre af eftermiddagens foredrag.
Overvej at tage med næste år. Du kan melde dig til hele dagen, det kostede i år 390 kr., og så var der både formiddagskaffe, frokost og eftermiddagskaffe med i prisen. Du kan også nøjes med eftermiddagens foredrag og eftermiddagens kaffe. Her var prisen halveret i år.  Mit råd vil være, at du til næste år planlægger en heldagstur til Kolding, hvor kongressen har været holdt i nogle år nu, og hvor den sikkert også bliver holdt i 2021.

We use cookies in order to give you the best possible experience on our website. By continuing to use this site, you agree to our use of cookies.
Accept