Det korte svar er NEJ, og det vil nok overraske nogle.
Derfor kan det være nyttigt at give et lidt længere svar.
Dyrskuebedømmelse
På et dyrskue bedømmes med point, og dommerne har kun få muligheder. De kan give 24 point (det er der ikke så mange, der får). Men så er der 23 point eller 22 point eller 21 point, nogle enkelte får vel også 20 point. For år tilbage var der også gang i 19, 18 og 17 point (måske var der også noget, det hed 16 point). Men de bruges nok ikke længere. Jeg husker en historie om et lille dyrskue, hvor dommeren bad om et præmieskilt på 19. Svaret var noget i retning af, at det havde de da ikke. Udstillerne skulle helst komme igen næste år, og så var det ikke godt at få 19 point.
Et dyrskue er i dag så meget andet end bedømmelse. Det er show, det er socialt samvær, det er fest og fornøjelse. Hestene får stadig point, og det betyder stadig meget for udstillerne. Og BIS-konkurrencerne mellem fløje fra de forskellige racer er meget populære.
Kåring i gamle dage
Førhen var der nok ikke så megen forskel på den måde bedømmelsen foregik, hvadenten det var på en dyrskueplads eller på en kåringsplads. Ude på de lokale pladser kunne kåringsdommere give en hvid roset (så var hesten kåret i I kl. B), en rød roset (det betød kåring i II kl. A) eller en blå roset (hvilket svarede til kåring i II kl. B). Den blå roset var der mange, der fik for år tilbage. Hvis hoppen dengang blev kåret i I kl. A, så skete det ved en medaljekåring.
Kåring i dag
Vore heste er blevet bedre. Det er den fremgang, som alt avlsarbejde handler om. Der er blevet stillet meget større krav til kåringspladserne. Vi kan ikke længere holde kåring ude på en forblæst græsmark. Derfor blev de lokale pladser, hvoraf der på en uge kunne være over 10 rundt omkring i landet, til de færre regionale pladser med langt bedre faciliteter, vi kender i dag. Vi kom i ridehus, hestene skulle ses løse. Fast bund indgår stadig.
Sidst men ikke mindst får hestene en meget grundigere bedømmelse i dag end de gjorde ’derude på græsmarken’. Men det var måske sjovere for udstillerne dengang. I dag er der nerver på spil, ikke mindst ved medaljekåringen.
Det er vel ca. 30 år siden, vi begyndte at bedømme med tal (men vi laver stadig en skriftlige beskrivelse i ord). Først var der otte delkarakterer og en helhedskarakter. Så kom ønsket om også at se hestene i galop, det krævede endnu en delkarakter. Dvs. i dag får hestene ved kåring ni delkarakterer og en helhedskarakter. Der er meget at holde styr på for både dommere og udstillere.
Når vi i dag kårer hopper og vallakker med 10, 9 eller 8 i helhed og giver dem en hvid roset, så svarer det til gamle dages kåring i I kl. Den røde roset, som i gamle dage betød kåring i II kl. A (hvilket var en meget rummelig klasse), gives i dag kun til hopper og vallakker ’kåret med 7’ i helhed. Der skete en opdeling af klassen, således at hestene ’kåret med 6’ nu har deres egen rosetfarve (lyslilla). Gamle dages klasse II B er blevet til ’kåret med 5’ i helhed, rosetten er stadig blå, men bruges sjældnere og sjældnere. Avlsarbejdet har næsten overflødiggjort den. Det betyder så til gengæld også, at en del udstillere i dag bliver skuffede, når de modtager en rød roset. Men det er der nu ingen grund til. I den facitliste, som stambogskontorets konsulenter har udarbejdet for at oversætte tal til ord, svarer et 7 tal til ’ret godt/tilfredsstillende’.
Det går ikke at sammenligne
Men tilbage til begyndelsen. Det går ikke at lave direkte sammenligninger mellem dyrskuebedømmelser og kåringsbedømmelser. De sidste er så meget mere omfattende. Der er fast bund, hestene ses løse, og i og med at der bedømmes med ni delkarakterer, som afslutningsvis bliver omsat til en helhedskarakter, der er lig med kåringsklassen, så går kåringsbedømmelserne meget mere i dybden. Det er også ud fra dem, vi laver indekstal og foretager de administrative afkomsvurderinger samt de beregninger, der fører til optagelse i Elitestambogen.
