Tanja Prang stillede den 1. juli dette spørgsmål i Facebook-gruppen Fjordhesten DK. Men det vi kalder ’foreningsdebat’, vil vi gerne have foregår i et forum KUN for foreningsmedlemmer, dvs. i en af de blogge, vi har her på hjemmesiden, dvs. i medlemssektionen, hvor vi netop nu er i avlsbloggen.
*
Tanja skrev på Facebook: Jeg vover pelsen af REN uvidenhed som første gangs kåringsdeltager og spørger nogen af de “gamle” herinde, hvordan kan det lade sig gøre at 5-7 heste (eller hvor mange det nu var) inden for de sidste 3 dage er gået fra 8 til 9 i helhed?
I mit hoved burde en hest da ikke få bedre eller andre karakterer inden for så kort en tidsramme.
I må virkelig ik misforstå mit spørgsmål jeg prøver bare at finde hoved og hale i den her for os HELT nye verden.
Svar: Der er ikke noget galt med det spørgsmål fra Tanja. Tværtimod er det meget forståeligt, at en førstegangsudstiller gerne vil have den situation forklaret.
Ikke alle de svar, Tanja fik på Facebook, var lige relevante i forhold til det, der blev spurgt om. Men det er desværre ikke så usædvanligt på Facebook.
Det er set ved rigtig mange hoppe- og vallakkåringer, at der er sket ændringer i både delkarakterer og helhedskarakter, når en medaljekåring er afsluttet. Bevægelseskaraktererne kan vi nok nemmest forstå kan ændre sig, fordi en hest kan vise sig godt en dag og mindre godt den næste. Ændringer i delkaraktererne for fundament (forlemmer og baglemmer) kan det være sværere at forklare, for ’et ben’ ændrer sig jo ikke fra dag til dag (men en dommer kan naturligvis have overset ‘et eller andet’, som der så bliver taget højde for i den næste bedømmelse). Kigger vi på de seks hopper, der fik medalje søndag efter at have kvalificeret sig på de regionale pladser tidligere på ugen, så har de alle de samme delkarakterer for fundament.
Spørger du dommerne (men de deltager ikke eller i hvert fald yderst sjældent i debatten i gruppen Fjordhesten DK – og det skal de heller ikke, da gruppens formål er et andet), så vil de fleste nok sige, at når ’de bedste af de bedste hopper og vallakker’ samles til en medaljekåring, så kan det være nemmere at bedømme dem f.eks. når det gælder type- og racepræg. Samtidigt er der så her nærmest en tradition for, at denne delkarakter kan blive opgraderet ved en medaljekåring. Sker det, så vil delkarakteren for hoved/hals også kunne tænkes ændret, da hovedet er med til at definere racepræget. Og i sidste instans får det også indflydelse på helhedskarakteren, som er den karakter hesten bliver kåret med.
En skrev i FB-gruppen, at hestene ikke skal bedømmes i forhold til hinanden men i forhold til avlsmålet (idealhesten), og det er rigtigt. Men når et antal ’gode’ hopper eller vallakker’ er samlet, så kan det være nemmere for dommerne at nuancere delkaraktererne.
I tråd med Tanjas spørgsmål, da jeg også er en forholdsvis uerfaren udstiller, er der en ting som undrer mig meget, og kan se det er sket mange gange ved dette års kåringer.
– Hvordan kan en hest med et lavere point antal stå foran en hest med et højere point antal – helt op til 2-4 karakterer bedre?
I min verden må den hest med flest point være den bedste på dagen?
Det svarer jo til at man kan vinde med 69%, hvis der er en som har redet til 72%.
Derudover vil jeg kommentere den forklaring Tanja har fået ovenfor.
– Hvis der nærmest er blevet “tradition” for at karaktererne hæves om søndagen til medaljekåring, så er vi da ude på et skrå plan. Hvis man melder sin hest til kåring og betaler 1.000 kr. herfor, har man vel en forventning om, at den kåring man opnår, er det hesten er “værd” på dagen. Bevares så kan hesten have vist sig dårligt, og derfor kan man vælge at vise den igen til medaljekåringen, hvis man ved at den har mere at byde på.
Men ved sådan en “tradition” tvinger man jo nærmest alle kårede med 8 i helhed til at møde op om søndagen også, for at få sin “endelige” bedømmelse, hvilket dette år virkelig har løftet mange med flere delkarakterer og én helhedskarakter.
Jeg kan ikke lade være med at sidde tilbage med en følelse af, at avl bare stadig er for indforstået og med aspekter i, som kun de allermest garvede formår at “udnytte”.
Vh. Helene Eriksen
Ps. Som i øvrigt er meget glad for sin kåring og karakterer af hendes vallak, selvom den ikke var til medaljekåring!
Der gik meget længere tid end jeg havde håbet, før dette svar blev skrevet. Men svar skal der naturligvis gives, når der er spurgt. Derudover er emnet værd at debattere.
Det jeg først og fremmest vil fokusere på er andet afsnit i Helenes kommentar. Helene skriver: “Hvordan kan en hest med lavere point antal stå foran en hest med et højere point antal – helt op til 2-4 karakterer bedre.”
*
Svaret er, at det både kan og skal kunne lade sig gøre, da vi har den udtrykkelige regel, at heste IKKE oprangeres efter sammenlagte tal.
Vi havde det engang, men så blev det ændret, og hvorfor blev det så det?
Svaret er, at sammenlægning kun giver mening, når der er lige stor vægt på alle tal.
Det er der ikke ved vore kåringer.
Dvs. at 2+2 er ikke 4 i vort kåringssystem, når det drejer sig om delkarakterer.
*
I Danmark har vi meget længe bedømt med ni delkarakterer, hvoraf vi endda har opsplittede delkarakterer til de tre.
Kigger vi på talrækken i en kåringsbedømmelse, så skrives den som følger (og jeg vælger 7-taller hele vejen igennem for at gøre det nemt): 7777 77 777 7.
De første fire tal gives for racetype og-præg, hoved/hals, skulder/manke, overlinje/bagpart. Så står der to 7-taller for sig, de gives for forlemmer og baglemmer. Den næste blok med tre 7-taller gives for skridt, trav og galop. Og så helt for sig selv står helhedskarakteren.
*
Kigger vi på racens moderland, dvs. Norge, og vi skal altid kigge på moderlandet, før vi kigger andre steder hen, så får hesten der fire delkarakterer og en helhed, dvs. som vi gør det ved plageskuer, og så alligevel slet ikke på samme måde.
Den første delkarakter i Norge gives for racetype og -præg. Den næste for kropsbygning og muskulatur (dvs. sammenfatning af vor 2.-4. delkarakter). Den tredje delkarakter gives for benkvalitet og benstilling (og består af fire underkarakterer), den fjerde karakter gives for bevægelsen, og består af tre underkarakterer (svarende til de tre bevægelseskarakterer, som vi har sidestillede).
Derudover gives der andre karakterer, f.eks. for temperament. Og afslutningsvis sker der en vægtning.
*
Det nemmeste ville være, hvis vi lagde vore ni delkarakterer sammen, men det ville være helt forkert.
Vedr vægtning: hvad er formlen helt præcis?
Vægter type og hoved en % del – resten af kroppen en – fundament en – gangarter en – og hvilke %’er er der tale om?
For at få den fulde forståelse er vi udstillere nødt til at kende til fordelingen,
Vi har ingen vægtningsprocenter i Danmark.
Kunne man ikke arbejde på det?
Tror virkelig det ville gøre det meget nemmere for alle 😊.
Med hingstekåringen overstået bliver der tid til ‘lidt andet’, inkl. at besvare spørgsmål fra Lili. Jeg svarer for mig selv og ikke for avlsudvalget.
Jeg tror ikke, at noget som helst vil blive nemmere, hvis vi begynder at indføre matematisk vægtning, hverken for dommerne, for udstillerne eller for publikum.
Det vigtigste er naturligvis, om det ville være bedre, men det er jeg heller ikke så sikker på.
I moderlandet bedømmes hingstene med fire delkarakterer. Den første gives for ‘rasetype og preg’ og den vægter med 40%. Den næste delkarakter gives for ‘kroppsbygnad og muskulatur’, her er procenten 20. Så følger en delkarakter for ‘beinkvalitet og beinstilling’, igen 20%. Den sidste delkarakter gives for ‘rørsler’ (altså bevægelser)), og igen er procenten 20.
Vi har gennem årtier haft meget fokus på smidighed og bevægelse, og det har givet os en masse velgående heste, som både ryttere og kuske opnår fremragende resultater med (vi har lige været på Vilhelmsborg og set det demonstreret endnu engang).
Ved jubilæet i 2006 var der mange udlændinge, der talte om ‘danskerhoveder’, altså de lange og smalle hoveder med lige næseryg og lange ører. Det var ikke så positivt ment, og det er heller ikke det, som vort avlsmål ønsker (hverken dengang eller i dag). Fokus i disse år er på racetype og præg (og hovedet er en del heraf), men vi skal ikke ‘sælge ud’ af bevægelsen, og det kunne vi måske komme til, hvis vi valgte at følge ‘de norske procenter’.
Tanker efter regionalkåringen. Hvorfor læggers der vægt på type- og racepræg? Og hvordan kan en bedømmelse ændre sig på få dage?
Det er såmænd ikke noget nyt, at type- og racepræg er vigtigt i bedømmelse af renracede heste, som fjordhesten hører ind under. Det er også det, der er med til at gøre vores avl med fjordheste rigtig svær i forhold til f.eks. dansk varmblod, hvor man har ”typeavl” og hvor det er en bestemt brugstype, man avler, hvilket også betyder, at der ikke er tale om ”renracede” heste, men at der kan være flere forskellige racer i blodet.
Når man ser en renracet hest, skal man ikke være i tvivl om, hvilken race den tilhører. Man kan så sige, at fjordhesten er måske lidt mere heldig stillet i forhold til andre racer, da den har nogen særlige karakteristika, og alligevel har jeg set fjordheste, hvor jeg kunne blive i tvivl om, det faktisk var en islandsk hest. Hvordan type- og racepræg for en fjordhest skal bedømmes, står i vores avlsmål:
”Fjordhesten er en lille, kæk hest med et udtryksfuldt hoved og en harmonisk krop. Der lægges vægt på et godt kønspræg (hopper skal være feminine og hingste skal være maskuline). Ved harmonisk krop forstås: – forparten skal have samme længde som ryggen og bagparten – hesten skal have en passende dybde og bredde – hesten skal have passende rammer – hestens hals må gerne være lidt kraftig, men skal være konveks (opadbuet).
Hovedet er vigtigt, når racetype og præg skal vurderes. Det skal være forholdsvis lille, trekantet og tørt med en bred og flad pande. Næseryggen skal være kort og kan være lige, men skal helst være let indadbuet (konkav). Øjnene skal være store, mørke og klare med et roligt udtryk. Næseborene bør være store og vide, så mulen bliver ’kvadratisk’. Kæberne skal være velmarkerede (specielt hos hingste). Ørerne skal være korte og vidtsiddende. De skal være parallelle og have en udadkrummende kurve, som ender i en markeret fin spids. Et langt, smalt hoved med lette kæber, lange ører og udadbuet næseryg er utypisk.”
At der så ofte alligevel opstår uenighed om, hvad en god type og et udtryksfuldt hoved er, kan hænge sammen med at der lægges forskellige fortolkningerne ind i begreberne. Her er det vigtigt, der konstant arbejdes på, at de værdier bliver så ensrettede som overhovedet muligt, når der er tale om subjektive bedømmelser. Det gælder selvfølgelig først og fremmest vores dommere som bedømmer hestene, men også avlere og udstillere må lære at sætte sig helt ind i de forskellige begreber. at bringe dommmerne i overensstemmelse med avlsmålet sker, sker ved årlige dommermøder, hvor der gennemgås bedømmelser fra året, ofte med billeder og video af hestene. Mange af dommerne deltager også ved udenlandske udstillinger, ved andre avlsarrangementer eller er tilskuer til dressur, spring og kørestævner. Avlere og udstillere kan f.eks. deltage i Fjordhestens Danmarks ABC moduler for at få mere viden om bedømmelse.
Efter min mening er der desværre blevet tendens til, at mange kun fokuserer på traven, når de skal vurdere om en hest er god. ”Ej se, den kan trave” både ser og hører man tit, og det er også sådanne klip, der ofte bliver lagt på f.eks. Facebook, Instagram eller lignende. Det er faktisk ikke engang bevægelsen som helhed, der fokuseres på, nej det er traven, og det er måske fordi, det er den gangart, de fleste kan forholde sig til og se om er god. Men her skal man huske, at det kun er én karakter, og samtidig er traven den gangart, der nemmest kan forbedres. Der kan yderligere være en tendens til folk kun bliver begejstrede for traven, når den bliver vist i et højt tempo på en lige strækning, men det er mindst lige så vigtig, hesten kan vise en god trav i et langsommere tempo og i vendinger. Årsagen til, jeg nævner det her, er, jeg synes det er væsentligt at fremhæve, at det f.eks. er mindst lige så vigtigt at hesten udover at kunne trave (og i øvrigt skridte og galoppere), har et stærkt fundament og en velrejst, velformet og velforenet hals, når vi taler om hest, der skal bruges i sporten. Nogen vil så igen stille spørgsmålstegn til, hvorvidt det er vigtigt med racetypisk fjordhestehoved, når man skal ride eller køre, men jeg kan kun understrege, at det er vigtigt, fordi vi avler renracede fjordheste, der skal ligne fjordheste og ikke gule sportsponyer. Man kan også komme ud for at hovedet bliver så stort og ”tungt”, at det vil give hesten problemer med balancen.
Nogle undrer sig over, at en bedømmelse kan ændre sig på få dage. Egentlig kan jeg godt sætte mig ind i den undren. Det er jo den samme hest. Der er dog ofte forskel på, hvordan hesten får vist sit bevægelsesmønster, og mønstreren kan indimellem hæmme hesten bevægelse, hvorfor det også er så vigtigt, den bliver vist løs. Hesten kan være blevet mere træt eller mere frisk at se på, hvilket også kan ændre det samlede indtryk en smule (tænk bare på det kække udtryk, vi ønsker). Samtidig består mange af vores karakterer af to samlede karakter, og det kan være dommerne ved yderligere overvejelser vælger, at den ene skal vægte mere i forhold til den anden. Det kunne f.eks. være en hest der har et almindeligt hoved og middellang hals, men foreningen mellem disse kan være så god, at den bliver belønnet ekstra. Eller at en meget smidig lænd vægter mere end et kort kryds.
Det er ikke en regel, at der automatisk bliver fortaget ændringer til den positive side, og det kan også gå den anden vej, men der er jo altid tale om en subjektiv vurdering, og selvom der dømmes udfra vores avlsmål, er der jo ikke en præcis “facitliste”. Men dommerne prøver altid, at få de positive ting til at trække op, hvor det er muligt. Alle hopper, der fik 9 i helhed til medaljekåringen, havde en forbedring fra regionalkåringen enten på en bevægelseskarakter, på typekarakteren eller hoved/hals karakteren. Når de bliver “opgraderet” her, er det ikke så underligt, det vil kunne give 9 i helhed i stedet for 8 i helhed.