Facebook er vor tids ’dr. Jekyll og mr. Hyde’. Hvis de to
herrer ikke er en del af din paratviden, så kan det kort fortælles, de var karakterer
i en bog skrevet i sidste halvdel af 1800-tallet af den skotske forfatter
Robert Louis Stevenson. Dr. Jekyll er læge, en pæn og ordentlig mand, som alle
synes godt om. Mr. Hyde er usympatisk,
modbydelig og tilmed morder.
I virkeligheden er de en og samme person. Den mørke side af dr. Jekyll kommer
frem, når han har indtaget en hjemmeblandet væske og herefter bliver til mr.
Hyde. Det hele afsløres i slutningen af bogen.
I dag behøver folk ikke at drikke mystiske væsker for at få deres mere
usympatiske side frem. Den kommer for nogle helt automatisk, så snart de er på
de sociale medier, og der er en skærm mellem dem og virkeligheden.
|
Citat
Diskussioner går meget tit galt på Facebook. Vi misforstår hinanden. |
De to sætninger er ikke nogle, jeg har fundet på. De står i et foreningsblad,
jeg fik i postkassen i årets første uge. Det udkommer i et oplag på 100.000 –
og det har intet med heste at gøre.
2018 var året, hvor der kom ekstra meget fokus på de sociale
medier. Selv vor dronning nævnte det i sin nytårstale den 31. december.
Politikere og samfundsforskere m.fl. har udtalt sig om det, der sker med nogle
mennesker, når de sætter sig bag en skærm. De flinke mennesker, de sikkert er
til daglig, forsvinder og erstattes af kværulanter, der skriver ting, de aldrig
ville have sagt, hvis de stod ansigt til ansigt med modtageren.
Noget andet, der blev debatteret i slutningen af 2018 var den ’krænkelsessyge’, der synes at have bredt sig som en epidemi. Nærmest alt ser ud til at kunne blive opfattet som krænkelser, fordi ordet ’krænke’ er ved at være blevet udvandet til ukendelighed. Situationer, der intet har med krænkelse at gøre, får pludselig den etiket hæftet på sig. Krænkelserne bliver godt stof i både de trykte medier på TV-kanalerne. Jeg behøver vel ikke at skrive andet end disse otte ord: Den danske sang er en ung blond pige.
Hvorfor
er det sådan?
Det kan enhver have en mening om.
Personligt ser jeg Facebook som en meget nyttig opfindelse, der letter
information og kommunikation og samtidigt som et monster, der opfordrer til ’vende
vrangen ud i gruppedebatter, men samtidigt til overfladiskhed og
selviscenesættelse på egne profiler.
Antal likes bliver for mange en målestok for succes.
Jeg har læst i artikler, at på de sociale medier, der især er målrettet børn og
unge, er der flere, der sletter deres opslag, hvis de ikke får likes nok. Det er ’sygt’. Måske er det også medvirkende
til den stress, der skrives om, at så mange unge lider under. Det hele skal
være så perfekt.
Samtidigt er Facebook blevet til en ren pengemaskine. Som administratorer får
vi i en uendelighed opfordringer til at bruge penge på at booste diverse
opslag, så vi kan få flere likes, klik og følgere. Det kommer til at handle om
kvantitet i stedet for kvalitet.
Fjordhesten DK er en stor gruppe med sine ca. 5.500 medlemmer. Gruppen er
tænkt som en PR-gruppe for racen, samtidigt skal gruppens medlemmer kunne blive
klogere på racen og de forhold, der regulerer arbejdet med racen (se bl.a. de
’kapitel-tråde’, vi satte i gang i slutningen af november, og som nu gentages
og udbygges) og der skal informeres om de aktiviteter, foreningens sætter i
gang.
Gruppens medlemmer bidrager med utallige historier om deres heste (både
fjordhestene og deres look-alikes) og de mange glæder, de har i det daglige
arbejde med dem samt til stævner og udstillinger. Det er også en vigtig del af
gruppens liv.
Foreningen Fjordhesten Danmark, som står bag gruppen, er den EU-godkendte
forening for racen i Danmark. Det forpligter.
Vi har grupperegler og i alt otte administratorer/ordstyrere. Det er der ikke
noget mærkeligt i. Det samme har firmaer, mediehuse, politiske partier – vel
stort set alle, der agerer seriøst på nettet. Nogle af de 5.500 medlemmer
synes, det er helt urimeligt, at de ikke kan skrive lige hvad de vil. Men mange
flere er usigeligt trætte af disse ’brokkehoveder’. Før vi
administratorer/ordstyrere overhovedet er kommet på banen, så har andre
gruppemedlemmer klart og utvetydigt meddelt dem, at de ikke er velkomne i
gruppen, hvis de ikke overholder gruppereglerne. Ikke så sjældent er disse
’Rasmus-modsatter’ folk med meget beskeden faktuel viden om vor race og
tilsvarende beskeden lyst til at blive klogere. Hvis de f.eks. skriver, at der
er syv fjordhestefarver, og vi fortæller, at der kun er fem farver, så er det ikke noget, der skal
drøftes i en uendelighed. Tallet af anerkendte fjordheste farver er og bliver
fem. Men ikke alle stopper der. Det kan det ske, at både ’censur-’, ’diktatur-’
eller ’snobbekortet’ bliver trukket. For nogle er det utrolig svært at erkende,
at de ikke ved alt. For bare 5-7 år
siden kunne gruppen ’Fjordhesten DK’ være ’en slagmark’, når visse emner blev
debatteret. Emnerne dukker stadig op af og til, men der er meget længere
imellem, og gruppen har – som før nævnt – efterhånden masser af medlemmer, der
simpelthen ikke orker disse ’krigstråde’ og hjælper med faktuelle oplysninger.
Det er positivt, for selv om denne store gruppe har otte
administratorer/ordstyrere, så er det dejligt med de mange hjælpende fingre på
tastaturerne, når der ’skal ro på’. En forsinket nytårs-tak for det og
samtidigt mange ønsker om, at 2019 vil blive et år med lidt større gensidig
respekt på Facebook.
Her på hjemmesiden er det kun foreningsmedlemmerne, der kan debattere, og det
sker sædvanligvis på et mere kvalificeret grundlag og med respekt.
Velkommen til debatten.