Kineserne brugte ekstrakter af planter for at styrke hjerte og kredsløb, og i det gamle Rom var der problemer med doping af væddeløbsheste. I slutningen af 1800-tallet var det almindeligt at benytte sig af såkaldt para-doping i hestesporten. Para-doping vil sige, at man i stedet for at dope egne heste til at løbe hurtigere, dopede modstanderens heste til at løbe langsommere (var det ikke et tema i en Morten Koch film engang? – og har du læst Dick Francis, så ved du, at det har været en del af plottet i flere bøger).
I nyere tid har det især handlet om elitesport og rent bortset fra at doping anses for at være snyd, så udsætter atleterne deres krop for alvorlige påvirkninger. Det første danske dødsfald, der kan tilskrives doping skete måske ved OL i 1960, hvor cykelrytteren Knud Enemark kollapsede under holdløbet. Officielt var det et hedeslag, men senere gik snakken, at Enemark havde indtaget amfetamin. Netop stimulerende stoffer som amfetamin og efedrin var på dette tidspunkt den mest almindelige form for doping. Men også andre ting har været brugt, eksempelvis er historien, at en amerikansk maratonløber døde ved OL i 1904 efter at have stimuleret sig med stryknin og cognac (noget af en fæl cocktail). I nyere tid har vi kunnet se nærmest systematiserede og statsautoriserede dopingprogrammer i visse lande (ingen nævnt, ingen glemt). WADA – World Anti Doping Agency – er et internationalt antidopingagentur, der blev oprettet af Den Internationale Olympiske Komite i 1999 med det formål at skabe en koordineret dopingpolitik på tværs af landegrænserne, og der er desværre ingen tvivl om, at WADA har nok at se til også i dag, hvor kampen om at stå øverst på podiet ikke altid kæmpes kun på talent og træning. I den hjemlige sport har især cykelrytterne ofte været på forsiderne, og det er ikke så mange år siden, at Tour de France blev kaldt for ’Det rullende apotek’. Herhjemme har vi Anti Doping Danmark til at håndtere problemerne. Der er meget at læse på deres hjemmeside: https://www.antidoping.dk/doping/dopinglisten/nyt-paa-dopinglisten.
Doping og heste
De er dog ikke kun de 2-benede atleter, der skaber overskrifter, når de bruger genveje til at opnå de ønskede resultater. Hesteverdenen har også sit at se til. FEI publicerer lister med sanktionerede ryttere og heste, og de kommer mange steder fra.
DRF har på sin hjemmeside en brochure om doping fra januar 2012.
Doping defineres som følger:
”Doping er behandling med et stof eller en teknik, som forbedrer eller hæmmer hestens naturlige ydeevne. Det kan også være behandling med det formål at nedsætte eller skjule tegn på sygdom eller smerte. Doping af heste er ikke tilladt indenfor Dansk Ride Forbund og forbudt i henhold til dansk lovgivning (Lov om hold af Heste).”
Brochuren er på 12 sider, og den er værd at læse. Linket til den er her: https://www.rideforbund.dk/~/media/rideforbund/Hestevelfaerd/Antidoping/Dopingkontrol%20brochure.ashx
Dopingregler i de nationale fjordhesteforeninger
Doping har vi ikke rigtig beskæftiget os med i Fjordhesten Danmark. Vi har denne bestemmelse i vore generelle kåringsregler:
| §9 | Doping | |
| En hest må ikke i forbindelse med udstilling og konkurrencer være dopet (dvs. have fået opkvikkende, beroligende eller smertestillende midler). Overtrædelse vil medføre udelukkelse fra Fjordhesten Danmarks arrangementer i en af bestyrelsen fastsat periode. |
Den har eksisteret i al ubemærkethed. I skrivende stund aner jeg ikke, hvor længe vi har haft den, men det kan naturligvis undersøges ved at finde gamle papirer frem. Den er egentlig også mangelfuldt formuleret, men det har sikkert noget at gøre med, at der bare skulle stå ’et eller andet’, da det i sin tid blev besluttet at ændre regelsættet.
Svenska Fjordhästföreningen har en doping-bestemmelse i Hingstreglementet, der lyder som følger:
3.2.6 Regler om dopning
Hingstar som deltar i avelsvärdering får inte utsättas för dopning eller annan otillbörlig åtgärd som påverkar hingstens prestationsförmåga eller temperament. Hingstägare är skyldig att meddela ev behandling eller medicinering inför avelsvärdering. Veterinär ledamot i avelsvärderingsnämnd kan utan föranmälan föranstalta om provtagning för dopningsanalys.
Regelsættet er fra oktober 2015. Det har angiveligt ikke på noget tidspunkt været i anvendelse, men den svenske formand siger, at de fremover vil gøre mere ud af at informere om, at bestemmelsen findes og kan tages i anvendelse. Hvis dyrlægen mistænker noget, kan der altid tages en prøve. Derudover er det muligt at tage stikprøver.
I den norske avlsplan for fjordheste ser ordet doping ikke ud til at være nævnt. Men Norsk Hestesenter (der svarer til SEGES, men nok er mere involveret i de norske udstillinger, end SEGES er i de danske) har et udstillingsreglement m.m., hvori der er regler om vaccination, medicinering og tilsvarende, når fjordheste (og andre racer) deltager i udstillinger. Derudover tages der blodprøver på alle deltagere i hingsteudstillingen, ikke mhp. doping (det kræver særlige prøvekits) men ’sådan i al almindelighed’ og også mhp. DNA, hvis der skulle være behov for det.
Avl og Sport
Generelt er det vel sådan, at det i hesteverdenen først og fremmest er i sporten, der er fokus på stoffer og teknikker, der enten er stimulerende, smertestillende eller på anden vis påvirker ekvipagen. I avlen er det noget, der har ligget vældig fjernt for skiftende avlsudvalg, i hvert fald i vor forening. Vi har i de generelle kåringsregler haft den ovenfor citerede §9, hvori der står, at opkvikkende, beroligende eller smertestillende midler er forbudt i forbindelse med udstilling og konkurrencer. Vi har vel nok læst den, når vi har haft fat i regelsættet, men aldrig foretaget os noget med henvisning til §9, måske ikke engang reflekteret over den. Det kom vi så til ved årets hingstekåring, hvor tingene udviklede sig sådan, at der lørdag eftermiddag blev taget doping-prøver på tre hingste (de to materialprøvehingste, der blev kåret søndag, og den ældre hingst, der ligeledes blev kåret).
Jeg var forleden dag i kontakt med ’en gammel hestemand’. Han havde ikke været til hingstekåring på Vilhelmsborg, men fjordhestefolk er gode til at snakke, så han havde allerede hørt mere end en halv historie fra weekenden, og ville nu gerne vide mere. Jeg kunne (eller snarere ville) ikke tilfredsstille hans nysgerrighed, men sagde, at når der var noget at fortælle, så ville det blive meldt ud. Hvor sporten nok især bruger stimulerende eller smertestillende midler, så er det mere tænkeligt, at avlens folk bruger noget beroligende eller noget smertestillende (og bare for god ordens skyld: her snakker jeg helt generelt og ikke om vor egen forening). Denne gamle hestemand fortalte mig, at allerede da han var ung var det ikke usædvanligt at give unghingste noget beroligende, når de skulle ’i byen’. En indikator på at det var sket kunne være, at hingstene skaftede ud. Det kan de selvfølgelig gøre af så mange andre årsager, men også vor kåringsdyrlæge nævnte her i august, at man ofte ser penisfremfald, hvis hingste har fået noget beroligende.
I sporten bruges udtrykket en ’clean sport’, ligesom der snakkes om fairness.
I avlen er vi langt bagefter, når det gælder om at forholde sig til emnet. At snakke helt åbent om det, har vi vist heller aldrig gjort. Og ovennævnte §9 siger egentlig bare, at ’vi ikke vil have det’, men ikke noget om, hvad vi skulle gøre, hvis vi alligevel fandt det. Vi håber på tre ’rene’ prøver fra Vilhelmsborg, men vi kommer nok fremover til at forholde os til emnet på en helt anden måde, end vi tidligere har gjort, måske i samarbejde med de andre avlsforbund i Danmark måske i samarbejde med de nationale fjordhesteforeninger i andre lande. Sporten er milevidt foran her, hvilket ikke er så mærkeligt, fordi det der handler om podiepladser og medaljer og i en del sportsgrene ’de berømte små marginaler’, hvor brøkdele af sekunder kan være afgørende for succes eller fiasko.