Jeg har været til hingstekåring i Sverige en del gange, og jeg har også (dengang vi havde et medlemsblad) skrevet flere artikler, hvori jeg har sammenlignet bedømmelsesniveauet i Norge, Sverige og Danmark. Vi har hver vort kåringssystem, men hvis vi ellers havde samme niveau, så ville det være muligt at sammenligne delkaraktererne. Det har vi så bare ikke haft (altså samme niveau). Mange gange har vi siddet som tilskuere i Sverige under den afsluttede karakteristik og spurgt os selv, hvorfor den og den dog blev godkendt til avl. I Danmark havde de ikke haft en chance. Men sådan var det ikke i år, det virkede, som var der var ’strammet op’.
Og det var der måske også, for dommerformanden sagde i sin karakteristik, at det stod skidt til med benstillinger hos mange af de fremmødte fjordheste ligesom skridten var set bedre før i tiden – ’en fjordhest skulle kunne skridte’ sagde dommerformanden. Kun tre godkendte ud af 12 i det unge hold taler også sit tydelige sprog, synes jeg.
I Sverige bedømmes hingstene med fem delkarakterer, som lægges sammen. Godkendelse til avl forudsætter mindst 40 point og ingen delkarakterer må være på under 7. De fem delkarakterer gives for: type, hoved/hals/krop, lemmer, skridt og trav. Der gives en særskilt karakter for galop, men den indgår ikke i den sammenlagte sum.
Og så er der ’en kattelem’. Hvis hesten opnår 38 eller 39 point, kan der tillægges to eller et point, hvis dommerne f.eks. finder afstamningen interessant eller hvis hingsten er godt kåret i udlandet eller hvis noget andet særligt gør sig gældende. Det skete for Mykletind første gang han blev udstillet i Sverige. Han opnåede kun 38 point, hvorefter de manglende to point blev tillagt, så vidt jeg husker for gode kåringsbedømmelser/-resultater i både Norge og Danmark. Næste gang han blev udstillet i Sverige klarede han dog de 40 point uden hjælp.
Interessante ting i Sverige – i hvert fald for mig
I Sverige foretages bedømmelsen af et ’Avlsvärderingsnämd’, som skal have mindst tre medlemmer, og et af disse medlemmer skal være en dyrlæge, som altid skal være til stede for at nævnet er beslutningsdygtigt.
Derudover har den svenske forening udpeget en racerepræsentant, der skal assistere nævnet med racespecifikke vurderinger.
.
Alle fædre og morfædre til de tre godkendte 2-årige er opdrættet i Norge (se listen herunder).
Hos de ni afviste i samme klasse er der kun to norskopdrættede fædre og fire morfædre.
.
Efter at hingstekåringen i en årrække har ligget i Vetlanda (længere sydpå i Sverige end årets kåring) flyttede den sidste år tilbage til Grevagården, der ligger i Skövde, dvs. noget tættere på Norge (4-5 timers kørsel fra Oslo-regionen, vil jeg tro). Måske derfor deltog fire norskopdrættede og norskejede hingste (to 2-årige, en 3-årig og en 5-årig) i den svenske kåring, men ingen af dem opnåede godkendelse til avl. De to ældste havde dog heller ikke godkendelse i Norge.
.
I Sverige udpeges de godkendte hingste (ligesom i Norge) til allersidst. Dvs. holdet kommer frem i katalog-nummerorden og hingstene modtager deres karakteristik og tal, hvis de ikke godkendes, hvorefter de forlader ringen. De hingste der går videre bliver i Norge stillet ’i midten af ringen’, i Sverige ’går de videre til finalen’. Og når dommerformanden har været hele holdet igennem, så kaldes den sidste hingst med godkendelse frem, og herefter arbejder vi os så frem mod fløjen. Det er så meget mere publikumsvenligt end den måde, vi gør det på i Danmark. Når dommerne i både Norge og Sverige kan finde ud af det, så er jeg sikker på, at de danske dommere også kan. Men vi er så forfærdeligt traditionsbundne og alt nyt er ’farligt nyt’ – sådan virker det i hvert fald sommetider.
.
Er du interesseret i faktuelle oplysninger, så finder du dem herunder.
Jeg har desværre en PC, der ikke vil uploade billeder fra ekstern kilde – og lad være med at sige, at den skal til service, for det var faktisk efter et servicebesøg, det ikke længere lod sig gøre.
Men på Facebook har jeg fundet billeder af de 2-årige, alle taget af Anneli Svensson, og jeg har ‘lånt’ disse billeder.
11.09.2018
Birgit
Hingste født i 2016 Der var 12 til bedømmelse og kun de tre fik avlsgodkendelse (for 2019 og 2020). Solfin (Fjelltor/Herman) 98897 = 41 point – temperament 9 og galop 8 Stormfin (Fjelltor/Trollfin) 88789 = 40 – temperament 8 og galop 7 Castro E (Ninjar/Kim Hero) 89788 = 40 – temperament 8 og galop 8
Afvist med 38 point:
Resdals Galaxy (Optimist Halsnæs/Tornhøjs Canut) 88688 = 38 – temperament 10, galop 9 (danskopdrættet, svensk ejet)
Afvist med 36 point:
Eromir Frö (Efin/Vilje) 87777 = 36 – temperament 7, galop 7
Afvist med 35 point (i katalog-nummerorden):
Brekke Solan (Brijol/Solli Gråen) 77777 = 35 – temperament 8, galop 6 (norsk opdrættet og norsk ejet)
Fagermann (Kuling/Bjørktind) 77777 = 35 – temperament 6, galop 7 (norsk opdrættet og norsk ejet)
Kotens Antenn (Arkad Frö/Viggen) 77777 = 35, temperament 7, galop 7
Sid (Fjelltor/Hauk Thun) 87677 = 35, temperament 9, galop 8
Afvist med 34 point:
Rubins Dixon (Rubins Diego/Kvite Birk) 77677 = 34 – temperament 5, galop 6
Afvist med 33 point:
Frans Grönkulla (Bacchus Grönkulla/Gullix) 77577 = 33 – temperament 10, galop 5
Afvist med 32 point:
Midas (Mimer/Frederik Skovå) 67676 = 32 – temperament 9, galop 6
Hingste født i 2015-2014
Galant (Gandalf/Kim Hero) 88897 = 40 – temperament 8, galop ?
Gulmåras Eld (Bacchus Grönkulla/Glibings Ajs) 88897 = 40, temperament 9, galop ?
Afvist med 36 point:
Sires Leander (Lille Ulrik/Eikåsens Gullfaks) 77877 = 36, temperament 8, galop ? (norsk opdrættet, norsk ejet)
En 4-årig hingst, der var særdeles international, idet han havde en danskopdrættet Ff, en svenskopdrættet Fm, en norskopdrættet Mf og en tyskopdrættet Mm skulle aflægge og bestå rideprøven, for at komme videre i systemet efter en periode med avlsgodkendelse, måtte udgå af bedømmelsen, idet viste sig ikke at være rentgående.
Hingste født i 2013 og tidligere
Stald Kiels Tegn (Mastrup Zola/Max) 98798 = 41 – temperament 9, galop ? (dansk opdrættet, svensk ejet)
Afvist med 34 point:
Espe Helten (Merinas Emil/Susar) 77686 = 34 – temperament 8, galop ? (norsk opdrættet, norsk ejet)
Indplacering i det svenske bogstavsystem og/eller sundhedskontrol
Tre hingste var tilmeldt i denne klasse.
9-årige Højgaards Joker (Højgaards Findus/Ørjar), der fortsætter i den svenske avl med AB til og med 2022 (se herunder, hvad AB står for).
19-årige Brynje (Tölve/Baal), der fortsætter med B til og med 2022 (se herunder, hvad B står for).
23-årige Mimer (Alexander Lukas/Sindarve Tuff) fik konstateret testikelproblemer (konsistens og størrelse), og han skal gennem en sædundersøgelse, før det afgøres, om han kan fortsætte som avlshingst.
Det svenske system
T
Avlsgodkendelse i Sverige hedder Tilstand, og de 2-årige fik det for 2019 og 2020, en 3-årig ville kun have fået det for et år, altså 2019.
B
Som 3- eller 4-årige skal de så vende tilbage og aflægge en køre- eller rideprøve (kun for 4-årige).
Når brugsprøven er aflagt og godkendt, så godkendes en 3½-årig eller ældre hingst for fire år (men i særlige tilfælde kan godkendelsesperioden være kortere).
AB
En hingst, der allerede er tildelt ovennævnte B kan tildeles AB, hvis hingsten har det som svenskerne kalder for ’framstående meriter’. De kan f.eks. være eksteriøre, dvs. en bedømmelse med mindst 42 point. Hvis hingstens ’meriter’ er fra stævner, så skal de mindst være på det niveau, der giver præstationsmedalje i guld. Når en hingst har fået AB, skal det i parentes efter bogstaverne angives, om prædikatet er givet for eksteriøre meriter eller fra præstations-meriter.
A
Når A’et tildeles en hingst, så har hingsten mindst 15 stykker bedømt afkom i grundstambogen. Antallet i sig selv er dog ikke nok, det er i detaljer beskrevet, hvordan disse skal være bedømt og i forhold til gennemsnittet for racen.
ELIT
Nu er kravet til afkom steget til 20, og igen er der beskrivelser som nævnt under A.
C
En C-hingst har sådan som jeg læser reglerne også mindst 15 stykker bedømt afkom m.v., men med et gennemsnit, der er lavere end racens gennemsnit.
Avlshingstene skal fremstilles hvert 4. år mhp. placering i ovennævnte klasser og til sundhedskontrol. Fremstillingen kan ske på hingstekåringen, ved sommerens hoppeudstillinger eller ved en riksudstilling.