Sommeren har været varmere end vi har set det i mange år, og nogle gange har det virket, som om ’heden gik folk til hovedet’. Facebook har været stedet, hvor folk har afreageret, det har ikke været lige kønt alt sammen.
Forleden dag læste jeg omtale af en artikel i Kristeligt dagblad, der havde overskriften: drop de sociale medier og red din sjæl. Artiklen indeholdt 10 grunde til, at vi skulle slette vore profiler på Facebook m.m.
Grund nr. 3: sociale medier gør dig til et bæst
Grund nr. 5: sociale medier undergraver evnen til at vise empati
Grund nr. 7: sociale medier gør dig trist
Måske kunne de ti grunde sammenfattes i en opfordring til at ’leve det virkelige liv i stedet for skærmlivet’.
Den opfordring, er der nok mange, der ikke vil følge. Derfor kan vi lige så godt vænne os til (som der stod i artiklen), at ’mennesket bliver styret af en usynlig hundefløjte gennem diverse algoritmer opsat af sociale medier’.
Men skærmene gør også noget andet ved mange af os, og det er ikke kønt. I en samtale ansigt-til-ansigt afleveres de fleste budskaber i en anstændig form. Ved skærmen er der ingen filtre. Det er ubegribeligt, hvad folk kan få sig selv til at skrive.
Og det er ikke kun internettroldene, der slår sig løs – et af deres formål med at skrive er at få folk til at hidse sig op over ’noget’ eller over ’en eller anden’. Såkaldt helt almindelige mennesker gør det også, og ’shitstorme’ kan opstå i et splitsekund. Når vi ansigt-til-ansigt snakker med et menneske, så har vi en fornemmelse af dette menneskes troværdighedsniveau. På Facebook, hvor vi tit ikke kender folk, og hvor de i øvrigt også kan skrive under identiteter, der ikke er deres, ved vi langt fra altid, om folk skriver om noget, de har forstand på, eller om de skriver, fordi de ikke har noget bedre at foretage sig eller bare nyder at iscenesætte sig selv på det sociale medie.
Den største tåbe kan udbrede sig om ting, vedkommende ikke har forstand på, og der er altid et villigt publikum, der hujer med.
I et nummer af ’Fjordhesten’ var der for mange år siden en lille samling ’af gamle ord’ om heste. Et af dem lød noget i retning af: ’Du kan fornærme min kone, men ikke min hest’. Helt almindelige mennesker kan også i dag miste al objektivitet, når det gælder deres egen 4-benede ven, og er noget ikke gået efter planen, så er det dommernes skyld. Andre muligheder eksisterer ikke.
Eksempel 1):
En dialog kunne være: ’Hvorfor fik hun ikke medalje’? – ’Dommerne kunne ikke lide hende’ – ’Så må de da ha’ glemt deres briller.’ Tråden får adskillige likes, for ih hvor er det morsomt og godt skrevet.
Nej vel er det ej – dommerne er forhåbentlig dommere, fordi de har nogle faglige kompetencer, som hesteejer og det villige publikum ikke har. De tider, hvor bedømmelse handlede om, hvad ’dommerne kunne lide’ er for længst forbi. Vi har et avlsmål, og i det beskrives, hvordan vi gerne vil have, at vore heste skal se ud. Hvis en hoppe ikke får medalje, så er forklaringen, at der er et eller flere steder i bedømmelsen, hvor hoppen er for langt fra avlsmålet og derfor ikke får medaljen.
Eksempel 2):
Salgsopslag med denne passage. Bevægelseskaraktererne oplyses helt korrekt at være 676 (hvilket ikke er prangende), men så kommer tilføjelsen: ’Vi mener dog gangarterne er hans styrke, så karaktererne skal man ikke lade sig skræmme af. ’Sælgeren kunne jo også have skrevet, at han ikke gik supergodt, da han blev bedømt, men normalt viser sig meget bedre. Men så var hensigten med det lille dryp af mistillid til dommerne ikke opnået.
Eksempel 3):
En person, der har tillidshverv i Fjordhesten Danskriver, stiller spørgsmålet: ’Tror man virkelig blindt på dommerens karakterer?’ (altså eksteriørdommerens). Et ungt medlem, der vist gerne vil være eksteriørdommer, skriver dette: ’man kan i hvert fald ikke altid stole på dommernes gangart karakter, og nogle gange karaktererne generelt. Nogle år skyder de i hvert fald langt forbi målet.’
UPS – der fik du lige demonstreret, at du stadig mangler lidt for mange af de kompetencer, en dommer skal være i besiddelse af.
Der kunne findes mange andre eksempler på Facebook, hvor det handler om at ’så mistillid og høste utilfredshed og vrede’, men vi nøjes med disse tre.
Måske er der noget om ovennævnte grund nr. 3: Sociale medier gør dig til et bæst.
Debat er der ikke noget i vejen med, men grundlaget skal være lidt mere solidt, end det tit ses på Facebook. Der er heller ikke noget i vejen med at stille krav til dommere, hvad enten de dømmer eksteriør eller noget andet, men stil disse krav med respekt for mennesket og for gerningen. Selv om du er uenig, så er det jo ikke sikkert, at du har ret.
Men prøv dog selv at gå dommervejen. Lige nu er vi i gang med de fire første moduler i Fjordhestens Abc. De kan følges af alle medlemmer. Modulerne fra nr. 5 og videre frem er kun for medlemmer, der vil i gang med dommeruddannelsen og kommer gennem det nåleøje, der afslutter modul 4.
05.09.2018
Birgit