05. februar 2018 - Fastelavnsweekend

Fastelavnsweekend med spændende kursusstart

Vi kender vel alle historien om Rødhætte, der siger til sin bedstemor: ’Hvorfor har du så store ører’. Ulven, der har klædt sig ud som bedstemor, svarer: ”Så kan jeg bedre høre dig”.
Fjordheste ører ses af og til lange, rigtig lange. Om det er godt eller skidt, det er en af de mange ting, som deltagerne vil få at vide på den kommende weekends modul 1, der holdes lørdag i Jylland og søndag på Sjælland. Ca. 60 medlemmer deltager og vi i avlsudvalget håber, at alle vil være så tilfredse med forløbet af dagen, at vi møder jer igen på modul 2 i marts: den 17. på Sjælland og den 18. i Jylland. Og det er naturligvis Fjordhestens Abc, det handler om.
Den kommende weekend bliver i det hele taget en travl en af slagsen. Udover modul-kurserne, så er der en 3-dages hingstekåring i Schleswig-Holstein. Der er 102 heste i kataloget. Næsten halvdelen er tyske rideponyer, men på listen finder vi også tre 3-årige fjordhingste, der møder for at få avlsgodkendelse. Ingen af dem ser dog ud til at have danske blodlinjer, og derfor vil nok kun få af vore medlemmer gøre rejsen til Neumünster i år.
Sidst men ikke mindst er det Fastelavn.

 

Skrevet af Birgit Mortensen

15. januar 2018 -Foredrag
 

Foredrag

Foredrag ved dyrlæge JOHNNY SØRENSEN, Faxe Dyrehospital om
”Hoven i fokus” d. 3. og 4. Februar.

Indbydelse og tilmelding under Events 2018

 

Skrevet af Lotte  Støvlbæk

15. januar 2018 -Foredrag
 

Foredrag

Foredrag ved dyrlæge JOHNNY SØRENSEN, Faxe Dyrehospital om
”Hoven i fokus” d. 3. og 4. Februar.

Indbydelse og tilmelding under Events 2018

 

Skrevet af Lotte  Støvlbæk

15. januar 2018 - Medlemsmøder

Medlemsmøder

Igen i år er Fjordhesten Danmark vært for 3 medlemsmøder, først på året. De første 2 i februar i Jylland og det sidste i marts på sjælland. Til alle medlemsmøderne vil dagsordenen være ret fri. Der bliver mulighed for at spørge ind til og drøfte alle emner vedr. fjordheste. Til hvert møde vil der være repræsentanter tilstede fra, forretningsudvalget, sportsudvalget og avlsudvalget, som vil indlede mødet med at fortælle hvad der pt. Arbejdes med i de forskellige udvalg samt hvad der er målet og visionen for foreningsåret. Der kan derefter frit stilles spørgsmål og debatteres emner som de fremmødte medlemmer ønsker vendt. Foreningen er vært ved kaffe / te og kage.

Så sæt X i kalenderen, tilmeld dig og mød op til en god og faglig fjordheste snak, på en af følgende steder. Møderne starter kl. 14.00 til ca. kl. 17.00

  • Lørdag den 17. februar 2018 på Ride klubben Birken, Herredsvejen 3, Skringstrup, 8832 Skals kl. 14.00
  • Søndag den 18. februar 2018 på Brovad Ridecenter, Tingskovvej 31, 7000 Fredericia. Kl. 14.00
  • Lørdag den 3. marts 2018 på Ågerupgaard Ridecenter, Ågerupvej 89, 4390 Vipperød. Kl. 14.00

Tilmelding til Dinna Mouritzen på dinna@fjordhest.dk. Med besked om navn, medlemsnummer og hvilket sted du ønsker at deltage. Sidste frist for tilmelding den 10. februar.

 

Skrevet af Dinna Mouritzen

Fjordhestens ABC

Fjordhestens ABC, de første dagkurser holdes i uge 6

Avlsudvalget inviterer nu alle medlemmer til at deltage i det første modul i kursusserien Fjordhestens Abc. Det er fem år siden vi sidst havde tilsvarende kurser, dengang blev de kaldt for opdrætter-/bruger kurser, men vi har opdateret både navn og indhold. Formålet med dagkurserne er dog det samme: at gøre vore medlemmer klogere på racen og på det at have fjordheste i stalden. På modul 1 vil du høre om Fjordhestens historie og du vil møde en avler, der fortæller om, hvordan han kom i gang og hvad han blev klogere på undervejs. Der vil være teori og praksis omkring det at klargøre en fjordhest til en udstilling. Vi skal snakke om, hvad det vil sige at have et avlsmål og hvad det betyder for opdrætterne. Vi vil – igen i teori og praksis – gennemgå den del af avlsmålet, der handler om type og præg, hoved og hals, skulder og manke samt overlinje og bagpart. To eller tre af deltagerne vil kunne medtage deres egen fjordhest, som så vil blive brugt i både soignerings-demonstrationen (altså skal den ikke være nyklippet på dagen) og bedømmelses-demonstrationerne. Det første dagkursus (modul 1) finder sted i uge 6 (lørdag den 10. på Birken (nord for Viborg), søndag den 11. på Sjælland).
Deltagelse i modul 1 koster 250 kr., og du tilmelder dig ved at sende en mail til avl@fjordhest.dk, hvori du oplyser dit medlemsnummer, dit fulde navn og postadresse. Samtidigt skal deltagergebyret indbetales på avlskontoen  (7670 0006228485). Sidste frist for tilmelding er den 31. januar, men var jeg dig, så ville jeg ikke turde vente så længe. Husk at 2018-kontingentet skal være indgået på foreningskontoen inden udgangen af januar.
Er du på Facebook, så kan du se invitationen både i den store gruppe Fjordhesten DK (med over 5.000 medlemmer) og i de tre foreningsgrupper (Fjordhesten DK, Medlemshjørnet – Fjordhesten DK, Avl – Fjordhesten DK, Sport). Vi har også en Facebook-side, der hedder Fjordhesten Danmark. Den kan googles og læses også af folk, der ikke har en profil på Facebook.
Avl handler om hingste, hopper og føl. Hingsten må vi undvære her på billedet, men vi ser medaljehoppen Pilegårdens Ballarina FJ 12081 med hoppeføllet Mosegårdens Otilia. Vi fortsætter i uge 11 med modul 2 (hvor deltagerne bl.a. vil møde en rytter og hvor fokus ligger på den del af avlsmålet, der handler om fundament og bevægelse).

Skrevet af Birgit Mortensen

Kontingent 2018

Kontingent 2018

Girokortene til kontingentbetaling 2018 er sendt ud 19 december. Har du ikke fået et så send mail til flemming@fjordhest.dk med oplysning om medlemsnummer og adresse.

Skrevet af Flemming Strange-Hansen

29. december 2017

Indekstallene pr. 31.12.2017 ligger nu i Avls-info

Der er fire lister i alt:
1) hingste med sikkerhed på under 0,7
2) hingste med sikkerhed på 0,7 eller derover
3) hopper med et FJ eller et FJN-nummer
4) føl i årgangen 2017

Da listerne er trukket i november, kan specielt føloversigten i dag se anderledes ud, fordi flere er kommet til.
Der er i alt 626 hingste (og vallakker) på de to lister. Langtfra alle har været aktive i avlen, da indekstallene også beregnes på afviste hingste.
Der er 4.069 navne på hoppelisten. Den er sorteret efter FJ-numre med overordnet opdeling i EFJ-hopper, FJ-hopper (hovedafsnitsheste) og en lille gruppe FJN-hopper (forregisterhopper).
Endelig er der oversigten over føl født i 2017. Da listen blev trukket i november, var der 158 føl, men dette tal kan øges.

Det er foreningsmedlemmerne, der har fornøjelse af disse indekstal, idet listerne ligger i den lukkede del af hjemmesiden, nærmere bestemt Avls-info.
Under Avl 2017 (dvs. frit tilgængeligt for alle, der besøger hjemmesiden) ligger der lige nu ‘værd-at-vide’ tekst om Elitestambogen og blanketter til at ansøge om optagelse.
Der er tilsvarende tekst og blanketter om administrativ afkomsvurdering af såvel hingste. som hopper.

Skrevet af Birgit Mortensen

23. december 2017

Glædelig jul og godt nytår

Kære alle Fjordhesten Danmark medlemmer og andre fjordheste interesserede. Jeg ønsker jer og jeres familier en rigtig glædelig jul, samt et godt og lykkebringende nytår.

Som nyvalgt formand for Fjordhesten Danmark ser jeg frem til vores samarbejde i 2018 og glæder mig til det nye år i fælles interesse.

Det er mit helt store håb, at vi i fælleskab kan styrke, bevare og værne om vores race, samtidig med at vi udvikler Fjordhesten med respekt og står sammen om fællesskabet. Det er vigtigt at vi først og fremmest tænker på Fjordhestens interesser, frem for egne.

Med disse ord ønsker jeg alle fjordheste familier en rigtig glædelig jul.

Skrevet af Tina Dalsgaard

4. december 2017

Passivt medlemsskab

På generalforsamlingen blev det vedtaget at indføre et passivt medlemskab (se vedtægterne under Foreningen på hjemmesiden). Ønsker du at ænder dit medlemskab til “Passivt medlemskab” skal du når du modtager (du har måske allerede modtaget det) girokortet indbetale 450 kr på det og samtidig sende en mail til mig ( flemming@fjordhest.dk ) hvor du oplyser medlemsnummer og at du vil overgå til passivt medlemskab.

Det kan selvfølgelig også være relevant for evt. nye medlemmer.

Skrevet af Flemming Strange-Hansen

19. november 2017

Regelsætændringer efter GF

Der skete ændringer vedr. sportens regelsæt, avlsmål, generelle kåringsregler og vedtægterne.

Avlsmål er opdateret og ligger under Avl Link

Generelle kåringsreglert er opdateret og ligger under Avl Link

Vedtægterne er opdateret og ligger under Foreningen vedtægt Link 

Skrevet af Flemming Strange-Hansen

19. november 2017

Beretninger fra Generalforsamlingen

De tre beretninger fra Generalforsamlingen ligger nu under Foreningen – Foreningsinfo

Skrevet af Flemming Strange-Hansen

19. november 2017

NY bestyrelse

Ved generalforsamlingen 18 november nyvalgtes Tina Dalsgaard til FU og Lotte Støvlbæk til sportsområdet, så bestyrelsen nu består af Dinna Mouritzen, Morten Thygesen Larsen, og Tina Dalsgaard samt Leif Grimbühler og Karina Thygesen Larsen (avlsområdet) samt Vibeke Lønskov og Lotte Støvlbæk (sportsområdet)..

Der er konstituerende møde på fredag den 24 november.

Skrevet af Flemming Strange-Hansen

14. November 2017

Fejl i indkaldelsen til Generalforsamling

I Indkaldelsen side 4 står:

“De to følgende forslag behandles under et. Dvs først stemmer man om, der skal indføres en koefficienttabel i reglementet for de lokale mesterskaber i spring. Bliver svaret et ja stemmes der om tabellen i Forslag 6 og tabellen i Forslag 7 skal vedtages. Bliver svaret et nej bortfalder Forslag 6 og 7”

Det er en fejl, der hidrører fra en tidligere udgave, og skal slettes.

Skrevet af Flemming Strange-Hansen

2. November 2017

Generalforsamling 18. november

Som I kan se af Generalforsamlingsindkaldelsen skal der vælges nye bestyrelsesmedlemmer. Som medlem af Fjordhesten Danmark har vi alle et ansvar for at foreningen kører på en acceptabel måde, så hvis du ikke selv føler dig, af den ene eller anden grund, i stand til at påtage dig bestyrelsesarbejde, kender du måske en du kunne opfordre til det.
Som bestyrelsesmedlem, er der selvfølgelig en række administrative opgaver der skal løses, men du er også med til at sætte kursen for foreningen og “fremtidssikre” den, i et forhåbentligt konstruktivt samarbejde, og du vil sikkert få et værdifuldt “hestenetværk”.
Det er klart at det er nødvendigt at kunne afsætte tid til arbejdet som i nogle perioder fylder meget, i andre perioder fylder mindre.
Har du spørgsmål, er du selvfølgelig velkommen til at henvende dig til et bestyrelsesmedlem.

Skrevet af Flemming Strange-Hansen

19. september 2017

Ansøgning til Sportsstambog

Har din hest kvalificeret sig til at komme i Sportsstambogen, med eller uden medalje, så er tiden kommet til at sende din ansøgning ind til sportsudvalgsformand Vibeke Lønskov, Assentorpvej 131, 4295 Stenlille eller pr. mail vibeke@fjordhest.dk

Sidste frist: 1.10.2017

Medaljer uddeles til den årlige general forsamling.

Skrevet af Karina Thygesen Larsen

4. September 2017

Kronjyllands Følskue

Søndag den 3. september afholdt Fjordhestens Venner Kronjylland deres årlige følskue, i perfekt efterårssolskin og med lune varmegrader. 15 af de tilmeldte føl mødte frem på dagen, og bedømmelsen varetog Niels Mortensen og Dennis Bisgaard. Hos hoppeføllene satte de Stald Halagers Mira (Optimist Halsnæs/Admiral Halsnæs) på fløjen med tallene 88888, Mira er ejet/opdrættet af Birgitte Andersen, Randers. Yderligere fire hoppeføl fik 8 i helhed, mens de to sidste i holdet opnåede 7 i helhed. Hos hingsteføllene satte man Nimbus Spaanholm (Ninjar/Model Skovå) på fløjen med 98788, Nimbus er ejet/opdrættet af Fam. Rønstrup, Auning. Herefter fulgte yderligere fem hingsteføl med 8 i helhed, mens de to sidste i holdet opnåede 7 i helhed. Alle resultaterne er tastet i fjordhorse.

På billdet herunder ses hoppefløjen Stald Haldagers Mira
Foto: Line Hornbæk

Skrevet af Karina Thygesen Larsen

25. August 2017

Følskuer på vej

Lørdag den 26. august har Vejleegnens fjordheste inviteret til følskue og triple cup.
Der er 13 føl i kataloget: 9 hoppeføl og 4 hingsteføl. De dømmes af Claus Brokholm og det foregår fra kl. 9.
Føllene er tastet i FjordHorse.
Fra kl. 11-13 er der mærkning af føl.
Når deltagerne i triple cup tælles med, så er sidste katalognummer 22 og dagen slutter kl. 16.15 med præmieoverrækkelse i triple cup.
Arrangementet foregår på Egtved Rideskole, Egtvedvej 14, 6040  Egtved.

Søndag den 3. september er det Fjordhestens Venner Kronjylland, der inviterer til følskue. Vi har tastet 6 hoppeføl og 10 hingsteføl i FjordHorse. Det stemmer ikke helt med kataloget, som har 8 hoppeføl (men det ene viste sig at være en hingst, og det andet er slet ikke oprettet i Hestedata) og 9 hingsteføl. Bedømmelsen foretages af Dennis Bisgaard og Niels Mortensen og den begynder kl. 10. Også på denne plads er der mærkning. Det foregår fra kl. 11-14. Følskuet ´holdes på Tidselbjerg Hestecenter, Tidselbjergvej 2, 8881  Thorsø.

Skrevet af Birgit Mortensen

21. August 2017

Årets hingstefest på Vilhelmsborg

Som altid blev det en fest for nogle og en skuffelse for andre, men for foreningen er hingstekåringen en fest, fordi det er her, vi finder de hingste, der skal præge fremtiden.

De  2-årige hingste
Otte var tilmeldt og de fire fik avlsgodkendelse i 2018 i nævnte rækkefølge:
Tronn Fjording (Trollfin/Orion Halsnæs)
Ågerupgård Fenix (Ingolf Kjærgaard/Kastanjegårdens Nick)
Ingo Frølunde (Rubin Skovå/Valdar Halsnæs)
Prinsholm’s Cato (Optimist Halsnæs/Frederik Skovå)
Fløjen fik 9 i helhed, de tre andre fik 8.

De 3-årige hingste
Der var et usædvanlig stort hold af hingste født i 2014. De fire kom med avlsgodkendelse for 2017, naturligvis i håb om at få den forlænget for 2018. Det håb gik i opfyldelse for tre af dem. Dereudover var der avlsgodkendelse til en af de hingste, der ikke tidligere havde været udstillet. De fire godkendte blev oprangeret som følger:
Ågerupgårds Elliot (Ingolf Kjærgaard/Glibings Ajs)
Mosegårdens Lektor (Rubin Skovå/Mosegårdens Splint)
Vikkelsøe’s Vision (Fjordbækken’s Sidan/Vikkelsøe’s I.P.)
Vokal Skovå (Orkan Skovå/Orion Halsnæs)
De tre første fik 9 i helhed, den sidste 8.

Kåringsholdet
Der var kun to hingste i holdet.
Højgaards Nando (Fløgstad Odin/Ørjar) blev kåret med 9 i helhed.
Stald Kiels Tegn (Mastrup Zola/Max) blev kåret med 8 i helhed.

5-årige og ældre hingste
Her havde vi tre i holdet, en 5-årig, der kom mhp. at få avlsgodkendelse og to norsk-ejede og norsk-præmierede, der begge har bedækket i Danmark i 2017 som EU-hingste. Dommerne slap de to gennem nåleøjet.
Merinas Emil (Knapstaprinsen/Sylvstein) blev kåret med 9 i helhed.
Tyfon Skovå (Trollfin/Granit Halsnæs) fik avlsgodkendelse med 8 i helhed for 2018

Årets hingst
Den eftertragtede titel gik i år til 3-års fløjen, dvs. til Ågerupgårds Elliot.

Alle resultater er tastet i FjordHorse.
Skov foto har taget billederne.
Et stort til lykke til alle ejere af de avlsgodkendte/kårede hingste.

Skrevet af Birgit Mortensen

18. August 2017

De første fjordheste ankommer i dag og de sidste i morgen tidligt.
Det handler om hingstekåring med 22 deltagere, årets plag med 9 deltagere, cup vilhelmsborg 2017 med 6 deltagere, dressurchampionat med 20 tilmeldte og en ung camp, der også har 20 deltagere.

Det har været en hæsblæsende uge for den skrivende afdeling. Katalog-produktionen blev påbegyndt i mandags og afsluttet torsdag morgen, hvorefter det gik til print sammen med en masse andet, vi skal bruge på Vilhelmsborg i den kommende weekend.  Vor webmaster var som sædvanligt hurtig og lagde kataloget i Avlsinfo i går aftes. Her kan du finde det, hvis du er medlem af Fjordhesten Danmark og har har anskaffet dig en personlig adgangskode til den lukkede del af hjemmesiden.
Du kan naturligvis også købe kataloget på Vilhelmsborg. Du får 48 sider for 20 kr. – billigere kan det ikke væres.

Lørdagsfesten har i nærheden af 200 tilmeldinger (tror jeg).

Og så glæder vi os i øvrigt til en weekend med en masse flotte fjordheste og deres mennesker samt gæster fra ind- og udland.
Der er gratis adgang for alle.
Kom og vær med til fjordhesteårets største weekend på Vilhelmsborg, Bedervej 101, 8320 Mårslet
– men …
kør IKKE gennem Mårslet, vejen er angiveligt spærret pga. skinnearbejde og at vende med en hestetrailer og/eller en campingvogn skulle være noget nær umuligt.
Du skal ankomme til Vilhelmsborg fra Oddervejen.

Skrevet af Birgit Mortensen

14. August 2017

Fem hoppeføl blev til tre, da skuedagen oprandt.
Fire ud af fem hingsteføl mødte.

Føllene blev bedømt af Ole Damsgaard Olsen og Pernille Sandø (sidstnævnte ekstern dommer, og førstnævnte delvist inhabil hos hingsteføllene, hvor han ikke deltog i oprangeringen og bedømmelse af det ene føl).
Da det bedste føl skulle kåres, viste dig sig, at dommerne var helt enige med publikum.

Hingsteføllet Tulstruplunds Qvali (Brijol/Trollfin) blev først fløj hos hingsteme med 8889 8 og siden BIS-føl.
Quali er grå som faderen. Også holdets nr. 2 var gråt, og med samme far/morfar. Toftegårdens Kenzo hedder han og der var også 8 i helhed til ham.
Åmosegaard’s Karma blev bedste hoppeføl, ligeledes med 8 i helhed.

Resultaterne er tastet i FjordHorse.

Fjordhesten Øst havde derudover inviteret til veteranklasser.
De yngste veteraner klarede sig bedst, men dommerne var ikke specielt glade for at skulle bedømme holdene med delkarakterer og helhed. Det er måske heller ikke særlig sjovt at se tidligere top-heste kravle nedad karakter-skalaen, når alderen indhenter dem.

Veteran-fadet gik til den 12-årige vallak Højgaards Fronar FJV-S 13003.
Han var top-trimmet efter sin nylige deltagelse i Nordisk i Norge, hvorfra han hjembragte en guldmedalje i junior-dressur.
Dommerne belønnede ham med talrækken 8989 9.

Skrevet af Birgit Mortensen

14. August 2017

Den første lørdag i august var der kåring på Bornholm, og det var lidt af en begivenhed, dels fordi seneste kåring fandt sted i 2012 dels fordi der også var medaljekåring på klippeøen.

Skal vi begynde med medaljerne, så blev der uddelt tre:
Dusschet FJ 108789 fik den første med 8 i helhed. Hun er efter Valdar Halsnæs og Orion Halsnæs er morfar (se billedet). Dusschet er født i 2007 hos Belinda Tranberg og Arne Sommer.
Den anden medalje også med 8 i helhed gik til den 5-årige hoppe Skovmindes Sigga. Hun er efter efter Ørjar og Valdar Halsnæs er morfar. Den kombination så vi hos de fleste af de fremstillede hopper, hvilket ikke er specielt mærkeligt, da begge har været foreningshingste på Bornholm.
De nye medaljehopper ejes i dag af Randi og Jesper Madsen.

Der var to vallakker til regionalkåring, og da Pil Halsnæs fik 8 i helhed, kunne han gå videre til medaljekåringen. Det viste sig at være en fornuftig disposition, idet også han fik medaljen.

Føl- og plageskue var også på programmet, men ingen plage var tilmeldt.
Det var så til gengæld to føl efter den nuværende foreningshingst Abel Stanstorp.
Begge var opdrættet af Lotte og Torkild Petersen.
Asti Stenshøj fik en flot bedømmelse med 8889 8.

Bjarne Hansen og Pernille Balcer stod for bedømmelse af samtlige fjordheste.
Resultaterne er tastet i FjordHorse.

Skrevet af Birgit Mortensen

4. August 2017

Den 5. august kårer vi hopper og vallakker på Bornholm.
Og vi har ikke blot regionalkåring på klippeøen men også medaljekåring.
Kåringen begynder kl. 09.00.

Som optakt til kåringen har vi inviteret til møde i dag kl. 19.
Det hele foregår på adressen: Nørregårdsvejen 1, 3740 Svaneke.

Skrevet af Birgit Mortensen

2. August 2017

Hvad enten du kommer med en  tipi eller en campingvogn, så er der plads til,
at du kan slå lejr på Vilhelmsborg i multi-weekenden.
Er du medlem af Fjordhesten Danmark, så koster en plads 200 kr.
Er du ikke-medlem, så skal du betale 400 kr.

Og hvad skal du så på Vilhelmsborg netop den weekend?
Svaret er
– kigge på hingstekåringen  og på hvem dommerne peger på som fremtidens avlshingste
– følge konkurrencen om Årets Plag 2017
– se, hvem der vinder Cup Vilhelmsborg 2017
– sidde i den store opvisningshal lørdag formiddag og følge først materialprøvehingste og siden dressur championatet
– sidst men ikke mindst også få et glimt af deltagerne i Ung camp (for de 14-24 årige)

Uden mad og drikke går det ikke.
Lørdag aften er der fest med god mad (ikke nødvendigvis den, du ser på billedet, men en buffet med forret, hovedret og dessert) og diskotek.

Du kan melde til senest den 12. august.
For voksne er prisen 175 kr.
Før børn (til og med 12 år) er prisen 100 kr.

Drikkevarer medbringer du selv.

Diskoteket sørger Fjordhesten Danmark for.

Du finder tilmeldingsblanketten her på hjemmesiden, lige nu ligger den under menupunktet Avl, 2017.
Scroll dig ned i arrangementsafsnittet og find datoen den 19.-20. august.
Festen begynder kl. 19 og slutter kl. 01.

Skrevet af Birgit Mortensen

1. August 2017

Nordisk 2017 – guldregn over Danmark

Nordisk blev en forrygende succes for de deltagende danske ekvipager og dermed også for fjordhestemiljøet i Danmark. Vi har gode heste, men vi har også dygtige ryttere og kuske. Vi kan se, at de ’gode’ heste, der er blevet solgt udenlands, for de flestes vedkommende stadig er på vej mod deres ’danske niveau’.

Værterne i vort moderland lavede et flot Nordisk og de havde syv medaljesæt at uddele: dressur for seniorer og dressur for juniorer, spring for seniorer og spring for juniorer, kørsel, allround og så nationernes holdkonkurrence.

Størstedelen af guldmedaljerne er nu i Danmark, vundet af

Lisa Therkildsen/Glibings Jura FJ 12040 i senior dressur
Ida Marie Veilis/Højgaards Fronar FJV-S 13003 i junior dressur
Zenia Jørgensen/Apollo FJV-S 10005 i senior spring
Karina Blaabjerg/Bounty FJV-S 12002 i senior kørsel Stine/Ninjar (dressur),
Zenia/Apollo (spring), Karina/Laustfin (kørsel) i den nationale holdkonkurrence

Der kom også en del sølvmedaljer til Danmark

Karina Blaabjerg/Stald Kiels Lyst FJV-S 12006 i senior dressur
Rebecca Lynge Bøgh Nielsen/Rubin Skovå FJH 770 i junior dressur
Karina Blaabjerg/Laustfin Skellerød FJH-S 758 i senior spring
Karina Blaabjerg/Stald Kiels Lyst FJV-S 12006 i allround

Bronzemedaljeregnskabet ser sådan ud

Sara Grimbühler/Trollfin FJH-S 740 i senior dressur
Sara Grimbühler/Trollfin FJH-S 740 (dressur), Pernille Skou Nielsen/Dukan FJV-S 13005 (spring), Sanne Hansen/Ibberman Kjærgaard 208333FJ0804988 (kørsel) i den nationale holdkonkurrence

Stort til lykke til alle, der deltog. En del af de garvede fra de senere års mesterskaber var ikke med i Norge, men kronprinsesserne trådte i karakter.
Og tak til AM Årdal, som har sendt os billede af medaljebordet og givet os lov til at bruge det.

Skrevet af Birgit Mortensen

28. Juli 2017

Vilhelmsborg den 19.-20. august, sidste tilmeldingsfrist nærmer sig

Vi har skrevet det mange steder, også i Hest & Rytter, der når ud til alle medlemmer. Men vi prøver lige en gang mere.
Den 31. juli er sidste frist for tilmelding til
– hingstekåringen (avlsudvalget inviterer)
– årets plag (avlsudvalget inviterer)
– cup Vilhelmsborg (avlsudvalget og sportsudvalget inviterer)
Den 1. august er sidste frist for tilmelding til
– championatet (sportsudvalget inviterer)

De tre første ting er omtalt på siden Avl, 2017, hvor der også ligger tilmeldingsblanketter.
Championatet skal du finde oplysninger om på siden Sport, 2017.

Kontakt os, hvis du har brug for hjælp til blanketterne – eller vil have dem mailet (avl@fjordhest.dk).

Skrevet af Birgit Mortensen

25. Juli 2017

Nordisk 2017 – snart går det løs i Norge

I løbet af i dag kan vi nok regne med, at 14 heste og deres ryttere/kuske sætter kursen mod Norge. I hvert fald er de på listen over ekvipager, der skal forsvare de danske farver ved dette års Nordiske Mesterskaber for fjordheste.  Du får den komplette liste over ekvipagerne her med de 2-benede alfabetisk i rækkefølge (efter efternavn).

Junior dressur
Rebecca Lynge Bøgh Nielsen på Rubin Skovå FJH 770
Ida Marie Veilis på Højgaards Fronar FJV-S 13003

Senior dressur
Pernille Balcer på Citat Halsnæs FJH-S 709
Karina Blaabjerg på Stald Kiels Lyst FJV-S 12006
Sara Grimbühler på Trollfin FJH-S 740
Stine Grimbühler på Ninjar FJH-S 773
Janni Rasmussen på Sønderkærgaards Gorm 208333FJ0900700
Lisa Therkildsen på Glibings Jura FJ 12040

Junior spring
Anne Katrine Hjorthøj på Birkens Rubin FJV-S 15004

Senior spring
Karina Blaabjerg på Laustfin Skellerød FJH-S 758
Zenia Jørgensen på Apollo FJV-S 10005
Pernille Skou Nielsen på Dukan FJV-S 13005

Senior kørsel
Karina Blaabjerg og Bounty FJV-S 12002
Sanne Hansen og Ibberman Kjærgaard 208333FJ0804988

Allround
Karina Blaabjerg med Stald Kiels Lyst FJV-S 12006 .

Den mest travle rytter/kusk i Norge bliver uden tvivl Karina, der dels har tre heste med dels er tilmeldt i det maksimale antal discipliner, nemlig fire i alt.
Her ser vi familien klar til afrejse.

Skrevet af Birgit Mortensen

18. Juli 2017

To nye medaljevallakker, – fløjen blev Årets vallak

FJV 17003 Halskovs Diamant
FJV 17005 Picasso Kaptain

Begge blev kåret med 9 i helhed og medalje. Halskovs Diamant, der også er Årets vallak 2017, er opdrættet af Niels Mortensen og ejes af Dorthe Kjær Fredsø.

Skrevet af Birgit Mortensen

18. Juli 2017

Ni nye medaljehopper, – fløjen blev Årets hoppe

FJ 12139 Petra Stanstorp
FJ 12166 Atena Birkegaard
FJ 12104 Rævehøjs Qlaire
FJ 12154 Tundra Skovå
FJ 12168 Lyngholms Isa
FJ 12170 Carla Kærhave
FJ 12169 Zafira
FJ 12045 Rånna Halsnæs
FJ 12149 Vikkelsøe’s Udsigt

De seks første blev kåret med 9 i helhed og medalje.
De tre sidste blev kåret med 8 i helhed og medalje.

Petra Stanstorp, der også er Årets hoppe 2017, fik 10 for hoved og hals.
Til lykke til opdrætteren Flemming Strange-Hansen og til ejeren Jacob Dahl Grimbühler.

Kåringsresultaterne fra samtlige fire kåringsdage er tastet i FjordHorse.

Skrevet af Birgit Mortensen

16. Juli 2017

Medaljekåringen 2017

Da kataloget var færdig, var der tilmeldt fire tidligere kårede hopper med mindst 8 i helhed og ingen vallakker.
Det lignede en ‘lille medaljekåring’, men som bekendt kan hopper og vallakker, der kvalificerer sig på de regionale kåringspladser i kåringsugen, melde til, når den hvide roset er erhvervet.

Det har i alt 13 hopper gjort, dvs. i årets medaljekåring deltager 17 hopper.
Tilsvarende er 6 vallakker tilmeldt medaljekåringen.
Det vil sige, vi får en travl søndag i Aalestrup, nærmere bestemt på ridecentret Borgergade 59, 9620 Aalestrup.
Vi har haft travlt lørdag aften med at lave dommerbøger og revidere tidsplanen – samt få tastet resultaterne fra den sidste regionale kåringsplads. Alle foreningsmedlemmer med en personlig adgangskode til FjordHorse kan se, hvordan det gik.

Medaljekåringen begynder som planlagt kl. 10.00.
Her skal de fire tidligere kårede hopper til måling og signalementskontrol samt pasaflevering m.v.
Ligeledes fra kl. 10 skal ALLE medaljeaspiranter ses på fast bund. Det vil foregå i katalognummerorden – først hopperne og siden vallakkerne.
Vi regner med, at fast bund varer til kl. 11.30.
Kl.. 11.30-12.45 løsvises ALLE medaljeaspiranter, igen først hopperne og siden vallakkerne.
Kl. 12.45-13.30 er der frokostpause.
Kl. 13.30-14.45 er der mønstring.
Kl. 14.45-15.15 er der pause, primært af hensyn til dommerne, der skal have trådene samlet inden afslutningen, som går i gang kl. 15.15. Vi regner med at det alt inklusive tager en times tid, og hvis udstillerne er interesserede, så har vi afsat et kvarter til ‘Spørg dommerne’, altså de dommere, der har dømt de to hold.

Alle er velkomne i Aalestrup.
Der er gratis adgang og cafeteriet har åbent.

Skrevet af Birgit Mortensen

6. Juli 2017

Snart er der kåring af hopper og vallakker

Snart betyder uge 28, nærmere bestemt:
– torsdag den 13. kl. 13.00 på Sjælland: Assendløsevejen 63, 4130  Viby Sj
– fredag den 14. kl. 10.00 i Egtved: Egtvedvej 14, 6040  Egtved
– lørdag den 15. kl. 09.00 i Aalestrup: Borgergade 59, 9620 Aalestrup
Det var de tre regionale pladser.
Lørdag aften er der fællesspisning i Aalestrup. Der ligger tilmeldingsblanket under Avl, 2017. Find datoen 15.07. i kalenderen og læs ‘værd-at-vide’ teksten. Der er et begrænset antal pladser til rådighed, dvs. vent ikke alt for længe med at melde dig til.

Søndag den 16. kl. 10.00 mødes vi igen til medaljekåring (hopper og vallakker), stedet er stadigvæk Aalestrup.
Hvornår vi slutter er umuligt at sige, da vi regner med, at de fleste deltagere vil blive tilmeldt i løbet af torsdag, fredag og lørdag.

Kataloget kan du finde i den lukkede del af hjemmesiden, dvs. brug dit Medlems-login, klik på menupunktet Avl, og så ligger det under Avlsinfo.
Du kan også købe det på kåringspladserne, hvor det kun koster 20 kr., dvs. det kan næsten ikke betale sig at printe det ud ????.

Vi glæder os til at se dig på kåringspladserne.
I Aalestrup er cafeteriet åbent.
I Egtved er det lukket, dvs. tag selv forplejning med.
På Sjælland er det som i Egtved, tag selv kaffe og kage med – eller hvad du nu har lyst til at nyde ????

Skrevet af Birgit Mortensen

3. Juli 2017

Landsskuet – en våd fornøjelse

Landsskuet er – som navnet siger – for hele landet. Alle kan melde til og en del gør det, fordi de tre dage skuet varer også fungerer som en lille ferie blandt folk med samme interesse. Også ikke-udstillere bestiller campingplads og er med både på sidelinjen og i det sociale samvær. I år var det vådt i Herning, men det kan næppe ødelægge humøret hos fjordhestefolket, som har forberedt sig med gummistøvler, regntøj og paraplyer. Mønstrerne derimod måtte holde ud i regnen og sikkert tørre tøj i en uendelighed.
Helt til tops i år gik humøret sikkert, da 18-årige Frederik Skovå FJH 721 blev Landsskuets bedste hingst – flot møntret af Jesper Grimbühler – efter at have taget fløjen i sit eget hold foran 10-årige Fjelltor N-07-2527. De fik begge 24 point. Frederik blev som 4-årig Årets hingst på Vilhelmsborg (dvs. i 2003) og samtidigt blev han solgt til Norge, hvor han i dag har 1. pr. Han var i Sverige et par år, hvor han også blev præmieret. Nu er han tilbage hos opdrætteren. Han var ikke tilmeldt Landsskuet, men kom på en invitation til Bedste hingst på Gl. Estrup, og det har Preben Olesen (her på billedet i regntøj) sikkert ikke fortrudt. Frederik blev i øvrigt også bedste hingst på Landsskuet i 2008, hvor han var udlejet til Danmark. Fjelltor har også præmiering i Norge, hvor han er født, og i Sverige, hvor han har været et par år. I Danmark har han avlsgodkendelse i 2017, men skal så tilbage til Norge.
Der var ikke BIS-placeringer til de øvrige fløje, men de lever nok med det, for en fløjplads på Landsskuet, det må være det ypperste inden for dyrskueresultater.
Alle resultater er tastet i FjordHorse.

Der er også mønstringskonkurrence på Landsskuet, og her vandt Emil Vejnø Christensen ’det hele’. Camilla Laumann Søndergaard var ene om at repræsentere fjordhestene i brugsridningen, og sluttede i bedste halvdel, mens vallakken Zenvo og hans rytter deltog i dressurridningen og måske opnåede en tredjeplads.

Skrevet af Birgit Mortensen

22. juni 2017

DM i kørsel for fjordheste

DM i kørsel bliver i år afholdt, i praktisk samarbejde med Sjællandske Sportskuske, i forbindelse med landsstævne. Der er 4 kuske som skal dyste om DM titlen.

Bjarne Wisler med Rosa, Helle Heebøll Christensen med Fillan, Line Mortensen med Lotus og Karina Blåbjerg med Stald Kiels Lyst.

Dressuren starter kl 9 lørdag, hver kusk har ca 30 min efter dressuren inden starten på kegler. Søndag er det maraton, og første kusk i forhindringerne er ca kl 10. forhindringsruten til maraton ligger i gåafsted rund om SSK arealer, så man kan følge kuskene rundt. Kom og heppe på de dygtige kuske.

SSK Slimmingevej 28-30 i Ringsted.

Skrevet af Karina Thygesen Larsen

18. juni 2017

BIS-konkurrencerne i Horsens og Hjørring

I Horsens blev 1 års fløjen Brødsgaards Olympia den bedste hoppe i årgangen (Charlotte Dehnhardt har fotograferet).
2 års hoppen Vikkelsøe’s Attitude blev BIS-reserve i sin konkurrence.
Alle resultater er tastet i FjordHorse.

I Hjørring blev Rubin Skovå FJH 770 bedste hingst.
Da det kom til konkurrencen om  bedste føl, blev vinderen hans afkom Mirü (billedet stammer fra Facebook, fotograf ukendt).
Også her er bedømmelsesresultaterne tastet i FjordHorse.

Skrevet af Birgit Mortensen

13. juni 2017

Spændende weekend med både dyrskuer og ridestævner

Den kommende weekend byder på rigtig mange arrangementer med og for fjordheste, tre ridestævner og fem dyrskuer fordelt geografisk ud over hele landet.

I dagene 16-17. juni kan man komme til Det østjyske dyrskue i Horsens, eller vælge det nordlige dyrskue i Hjørring. Desværre er oplysningerne for det Østjyske dyrskue meget sparsomme, da der intet katalog foreligger endnu, dog ved vi at bedømmelsen af fjordhestene er om fredagen, og at Kasper Hansen er dommer. Om Hjørring dyrskue kan vi fortælle, at der er ti fjordheste i kataloget, bedømmelsen er ligeledes fredag formiddag fra kl. 9.00, og som dommere kommer Leif Grimbühler og Dennis Bisgaard. Lørdag d. 17/6 er der så endnu to dyrskuer at berette om, men de hører til blandt de små lokale dyrskuer, som der endnu er ganske få tilbage af. Det drejer sig om Løgstør dyrskue med en tilmeldt fjordhest, og Midtwest Farmshow i Skive med to tilmeldte fjordheste, de tilmeldte fjordheste vil begge steder blive bedømt af eksterne dommere. Søndag d. 18/6 holder Ringkøbing-Skjern Museum historisk dyrskue på Bundsbæk mølle fra 10-16. Dyrskuet har eksisteret i en halv snes år nu, og det er vældig populært blandt de vestjyske fjordhesteejere, og skuet kan således præsentere hele otte fjordheste, deriblandt to af vores kårede avlshingste.
Dyrskuerne vil blive oprettet i i Fjordhorse, og vi taster resultaterne når de modtages.

Weekenden har også tre ridestævner at byde på, både lørdag og søndag afholder Fjordhesten Øst ridestævne på Rideklubben Vestervang nær Kirke Såby på Sjælland.
Lørdag afholder Himmerlandsblakken Jysk Mesterskab i dressur og spring for både juniorer og seniorer, på Arden Sports Rideklub, Brovej 5 i Arden. 130 starter vil blive afviklet fra kl. 8.00.-16.00. hvorefter der vil være festlig afslutning med hyldest af dette års jyske mestre.
Lørdag d. 17/6 afholder Sønderjyllands Fjordhesteforening også ridestævne på Ponyklubben i Haderslev, her udløber tilmeldingsfristen først i dag, men det forlyder fra arrangørerne, at der kommer et acceptabelt antal starter.
Alle tre ridestævner er tilgængelige på DRF live, hvor man sikkert også løbende vil kunne følge konkurrencerne på dagen.

Skrevet af Karina Thygesen Larsen

12. juni 2017

3 dejlige dyrskuedage i Odense

20 fjordheste i kataloget, 19 til bedømmelse, 2 fik 24 point, 8 fik 23 point, 7 fik 22 point, 2 fik 21 point og fem fik ærespræmie.
Alt er tastet i FjordHorse. De to med 24 point var Glibings Femine FJ 10823 og 3-årige Stald Bæks Ameera.
Der var som sædvanligt en super god stemning hos Fjordhestefolkene, der er så heldige at have deres heste i en stald, hvor der er god plads til borde og stole på det grønne område foran. I godt vejr (og det var det) er det mødestedet. Men der er masser af aktiviteter på et dyrskue anno 2017. Karakteristik, opstilling (alle racer) i Hesteringen og derefter Slangegang i Den store ring (altid et smukt syn), opvisninger og det store Gallashow, hvor temaet i år var tegneserier, og hvor fjordhestene naturligvis havde valgt Frost som deres udklædningstema. De var flotte. Der er BIS-konkurrencer, hvor der var en reserve-BIS til følhoppen og (efter ommønstring om 2. pladsen) en 3. plads til 2-års hoppen, vallakfløjen måtte i ommønstring om 3. pladsen og blev 4’er. Der er også i Odense dressur- og springklasser for de udstillede heste, Stephanie og Merkur Skovå klarede 110 cm og det rakte til en 2. plads. Der er mønstringskonkurrencer (ingen fjordfinale her) og Trot in Hand (hvor det som navnet siger handler om hurtigste tid i trav ved hånd, – galop diskvalificerer, som i et rigtigt travløb). Det er sjovt og det går hurtigt, desværre deltog de to tilmeldte fjordheste ikke.
Alle hviler sikkert ud i dag, men så er der jo 2018 at glæde sig til.

Skrevet af Birgit Mortensen

10. juni 2017

Nordisk

Information vedr. tilmelding til Nordisk Mesterskab og tilmeldingsblanket findes nu under Sport – 2017

Skrevet af Flemming Strange-Hansen

7. juni 2017

To dyrskuer i kommende weekend

Odense

Fyn med omliggende øer har mange brugere og knapt så mange opdrættere, hvilket dyrskuet igen i år bærer præg af. To følhopper er tilmeldt mod otte goldhopper. Der er to 3-årige i kataloget og kun en enkelt 2-årig. Vallakholdet har før været større, i år er der syv tilmeldte. Aldersmæssigt er der stor spredning, idet den ældste vallak er 24 år, hvilket må være dyrskuerekord, og den ældste hoppe 20 år.
Fjordhestene skal bedømmes af Claus Brokholm, det foregår i Store ring i tidsrummet 08.35-10.55 fredag den 9.

Dyrskuet i Odense er et landsdelsskue og varer i tre dage. Udover en stor dyre- og maskinudstilling er der meget andet at se på, bl.a. et stort Fødevaremarked, hvor der helt sikkert vil være specialiteter fra det fynske men også fra resten af landet. I Hesteringen afvikles mange raceopvisninger lørdag og søndag, det store Gallashow finder sted i Store Ring, hvor der også vil være mønstringskonkurrencer.

Thisted
Dyrskuet her finder sted lørdag den 10. En 2-årig hoppe vil repræsentere fjordhestene

Skrevet af Birgit Mortensen

6. juni 2017

Nyt fra Aabenraa og Nordfjordhesten


Dagens hest og BIS i Nordfjordhesten Hæstrups Rose.

Ved Nordfjordhestens plageskue 2. pinsedag kom der desværre en del afbud pga sygdom hos heste og mennesker. Så antallet af heste ved formiddagens bedømmelse blev noget reduceret. Hos de et årige hopper tog Hæstrups Sille (Ørjar/Pikant Halsnæs) fløjen med flotte 9987 9, herefter fulgte to hopper med otte i helhed og tre hopper med syv i helhed. Hos de to årige hopper erobrede Hæstrups Rose fløjen med flotte 9988 9. Rose er helsøster til 1 års fløjen, og når man siger Hæstrups så ved vi, at hestene kommer fra Børge og Carsten Jensen i Hjørring. Af de efterfølgende hopper i holdet fik en 8 i helhed, og to 7 i helhed. To ældre hopper var også fremstillet til bedømmelse, og dommeren syntes, at begge var af rigtig god kvalitet, men på dagen satte han Therese Halsnæs (Model Skovå/Rånn) på fløjen.

Lørdagens Sønderjyske fællesdyrskue i Aabenraa forløb i godt vejr og med glade udstillere. Tre fjordheste mødte frem til bedømmelsen, og af dem gjorde følhoppen Zicco Fjordlyst fra Stald Kiels-Schmidt det bedst ved at opnå 23 point og ærespræmie.

31. maj 2017

Dyrskue i Aabenraa og plageskue i Vodskov

I den kommende weekend er det sønderjydernes tur til at komme på dyrskue, da man i dagene 2.-3. Juni afholder det Sønderjyske Fællesdyrskue i Aabenrå. I avlsudvalget fik vi i marts en henvendelse fra korrdinatoren på det Sønderjyske fællesdyrskue om at få flere fjordhesteejere til at udstille i Aabenrå. Denne opfordring viderebragte vi på facebook, og det ser ud til at sønderjyderne har taget opfordringen til sig. I hvert fald er der i år hele fire fjordheste i kataloget, mod nul sidste år. Man vil kunne møde en 2 års hingst, to følhopper og en enkelt vallak. Fjordhestene bedømmes af Claus Brokholm, med hjælp fra ekstern dommer Karsten Aase.

Grundlovsdag / 2. Pinsedag holder Nordfjordhesten traditionen tro deres årlige plage- og hesteskue hos Tove og Harry Sten i V. Hassing nord for Aalborg. Der er en rigtig fin tilsluting af plage, hvoraf holdet med 1-årige hoppeplage har otte tilmeldte, hvilket nærmest må betragtes som et stort hold 1 års. Claus Brokholm har endnu engang taget dommerkasketen på, og bedømmelsen starter kl. 10.00. Kataloget kan findes på Nordfjordhestens hjemmeside, og resultaterne taster vi i Fjordhorse, når skuet er afsluttet.

28. maj 2017

Gl. Estrup nyt

20 fjordheste blev bedømt på førstedagen af skuet i Gl. Estrup. Bedømmelsesresultaterne er tastet i FjordHorse. Dommerne brugte max-point 24 en enkelt gang, nemlig til den 18-årige avlshingst Frederik Skovå FJH 721, der efter at have været i Norge, Sverige og så Norge endnu engang, nu er kommet  tilbage til sin danske opdrætter. 23 point blev uddelt fem gange: til avlshingsten Orkan Skovå FJH 763, til følhoppefløjen Hilde Abildhøjgård FJ 12041, til de to første goldhopper Atena Birkegaard (endnu ikke kåret) og Sitka FJ-S 10963 samt til 3-års fløjen Soya, der i øvrigt er datter af Sitka.

Fælleskonkurrencerne blev afviklet søndag. Der udpeges bedste hingst, bedste hoppe og bedste vallak. Afslutningsvis dyster disse tre BIS-heste om, hvem der skal modtage Gl. Estrup prisen.
En SMS fra dommer Lisbeth fortæller, at Frederik Skovå først blev bedste hingst og afslutningsvis modtager af Gl. Estrup prisen.

27. maj 2017

Kl. 14 på den første dyrskuedag samledes fjordhestefolket mellem staldene. Fløjpladserne skulle fejres, og det blev de så. Mitte Møller fotograferede.

Nogle afbud reducerede antal af bedømte fjordheste til 23. Bedømmelsesresultaterne er alle tastet i FjordHorse.
Fløj i holdet af ældre hingste blev Fjelltor N-07-2527 med 24 point. Holdets anden deltager Granit Halsnæs EFJH 731 fik 23 point.
I følhoppeholdet fik de fire første 24 point, to fik 23, en 22 og en 21 point. Dommerne satte medaljefløjen fra 2016 som nr. 1, Dorella Fjordlyst FJ 12054, men man forstod på karakteristikken, at holdets nr. 2 Ågerupgårds Cirkeline  FJ 12068 var meget tæt på. På et stævne havde de måske fået en delt førsteplads.

Fredag blev der afholdt to BIS-konkurrencer. Fjordhestene var i Top-3 i dem begge.
I konkurrencen om at blive Sjællandspræmiehingst fik Fjelltor en 3. plads.
I konkurrencen om bedste føl repræsenterede Gershøj’s Nova fjordhestene og gjorde det så godt, at det blev til en 2. plads. Novas mor Gershøj’s Ingvild FJ 12071 var en af 24-point hopperne, Novas far er Ninjar FJH-S 773.

I lørdagens tre BIS-konkurrencer lykkedes det ikke for fjordhestene at markere sig i Top-3, dvs. hverken følhoppefløjen, 3-års fløjen eller 2-års fløjen.
Dyrskuet slutter søndag kl. 16.15 med ‘Det store Hesteshow’.

25. maj 2017

Medlemsmøderne i januar og februar var nyttige på mange måder. Et af de ønsker, vi blev præsenteret for, var mere information til købere. Vi har i avlsudvalet forsøgt os med at samle nyttige oplysninger, måske specielt til førstegangskøbere. Vi lægger folderen her på hjemmesiden under Avl, 2017 (øverst til højre i sektionen med nyttige oplysninger). Det er også planen, at vi vil få den ud til de store dyrskuer, hvor den lokale fjordhesteforening ofte har en informationsstand.
Medlemmerne må bestemt også gerne læse i den, og vi hører meget gerne, hvad du mener.
Vi har tre foreningsgrupper på Facebook (Fjordhesten DK, Medlemshjørnet – Fjordhesten DK, Avl – Fjordhesten DK, Sport). Vi vil lave omtale i dem alle.

Skrevet af Birgit Mortensen

25. maj 2017

Kr. Himmelfartsdagene er traditionen tro nogle travle dage for mange af os der har fjordhesten som interesse, og det er dagene hvor vi kan opleve nogle af landets største dyrskuer, eller tage en tur på Birken til deres traditionsrige Kr. Himmelfartsstævne.

Der afvikles dyrskuer på Gl. Estrup, i Lemvig og i Roskilde. Roskilde afvikles i dagene 26.-28/5., og fjordhestene bedømmes på førstedagen i den store ring fra kl. 9.00. I kataloget er der seksogtyve fjordheste, og som altid kan man i Roskilde opleve et imponerende stort antal følhopper og deres føl, der er ti hopper til bedømmelse. Som dommere kommer fra Jylland Helle Bjerregård og Dennis Bisgaard.

Dagen efter den 27/5 starter så Gl. Estrup dyrskue og her er også tilmeldt et flot antal fjordheste på tyve, men hvor det i Roskilde er følhopperne ,der kan præstere det største hold, så er det på Gl. Estrup goldhopperne. Vi må bestemt håbe at en del af disse goldhopper har været til hingst i år sådan at man i 2018, kan fremvise et stort hold følhopper på Gl. Estrup. På Gl. Estrup bedømmes hesten på hestebanerne bag hestestaldene fra kl. 9.00, og som dommere kommer Lisbeth Pedersen og Niels Mortensen.

Søndag d. 28/5 holders der Hovdag på Lemvig dyrskue, og en enkelt fjordhest goldhoppe er tilmeldt bedømmelsen blandt racehestene. Alle hestene er oprettet i fjordhorse, og vi taster resultaterne, når de modtages.

Kr. Himmelfartsdag starter også det helt store rykind på Birken, hvor ryttere, kuske og deres familier samles til nogle hyggelige ferie- og konkurrencedage på Birken. Der afvikles i år jyskmesterskab i kørsel, sammen med de mange dressur- og springklasser for rytterne. Et kig på startlisterne fortæller om et stort stævne med ca. 500 starter på tre dage. Stævnet kan i løbet af weekenden følges hjemmefra på DRF live, hvor resulterende løbende opdateres.

19. maj 2017

På Bornholm har vi ikke kåring hvert år, men engang imellem, når bornholmerne mener, at tiden er inde, og det er den angiveligt i år.
Kåringen holdes sammen med det hesteskue for alle øens racer, der blev arrangeret, da der ikke længere var dyrskue på øen.
Fjordhesten Bornholm har i forbindelse med dette hesteskue inviteret til føl- og plageskue, og der har også været arrangeret klasser for ældre heste.

Der bliver som nævnt kåring i år, og det er for 3-årige og ældre hopper og vallakker.
Derudover inviterer Fjordhesten Bornholm formentlig igen til føl- og plageskue og måske også nogle skueklasser.
I Avlsudvalget har vi besluttet, at vore kåringsdommere ikke bedømmer ukårede 3-årige og ældre hopper og vallakker, med mindre de meldes til kåring.

Så har vi i Avlsudvalget drøftet det forhold, at det er meget besværligt – og også dyrt – for bornholmerne at komme til medaljekåring, og derfor vil vi helt ekstraordinært invitere til medaljekåring for hopper og vallakker på Bornholm i år. I den kan deltage tidligere kårede hopper og vallakker med mindst 8 i helhed og de heste, der på selve dagen opnår denne kåring.
Det gælder også for evt. tidligere kårede, der vil stille til omkåring mhp. at blive kvalificeret til deltagelse i medaljekåringen.

Kåringen og alt det andet holdes på: Stutteri Hesteklæva, Nørregårdsvejen 1, 3740 Svaneke.
Datoen er den 5. august 2017. Billedet er – vist nok – fra hesteskuet i 2015.

Hvis Bornholmerne er interesserede, så bliver der udvidet medlemsmøde dagen før, dvs.den 4.

Skrevet af Birgit Mortensen

17. maj 2017

Karakteristik er en vigtig del af en kåringsdag, og der lyttes opmærksomt, både når det er ens egen hest, det handler om, og når det er de andre i holdet.
Dette års juli-kåring er planlagt således:
– torsdag den  13. juli, eftermiddag,  regionalkåring på Sjælland
– fredag den 14. juli, formiddag, regionalkåring i Egtved
– lørdag den 15. juli, eftermiddag, regionalkåring i Ålestrup
– søndag dem 16. juli, medaljekåring i Ålestrup
(kåringsdatoerne er ændret den 20.06., idet vi begynder torsdag, dvs. en dag før oprindeligt planlagt)

Der ligger masser af informationer om kåringsdagene her på hjemmesiden, se menupunktet Avl, 2017.
Der er også tilmeldingsblanketter, og i år er det ekstra nemt, da der er lavet elektroniske blanketter.
Der er dog også ‘papir-blanketter’ i både word og pdf, hvis nogle skulle foretrække det, men sender du brev med Post Nord, så kan du ikke begynde for tidligt (et brev, som AU sendte den 30. marts er endnu ikke nået frem til modtageren ???? ).
Husk, at du skal betale gebyr og opstaldning samme dag, som du afsender tilmeldingen.

Billedet er fra 2015-kåringen.

Vi har også kåring på Bornholm i år. Den fortæller vi om i vor næste kommentar.

17. maj 2017

I den kommende weekend – lørdag d. 20. maj – skydes årets dyrskuesæson igang på Fjerritslev dyrskue, vel et af landets mindste tilbageværende dyrskuer.

I kataloget er der 140 udstillede dyr, af dem er 27 heste og ponyer, og blandt disse er de fire fjordheste. Bedømmelsen starter kl. 9.00. Claus Brokholm foretager bedømmelsen af alle heste og ponyer sammen med en ekstern dommer.

16. maj 2017

Der sker næsten hele tiden noget med avlshingstene, og inden for en uges tid kommer den nyeste version på nettet med de seneste ændringer.  En er ikke længere til rådighed, han er blevet vallak i Norge. Antallet af de hingste, der er til rådighed, er dog ikke ændret, idet en ny er kommet til, dvs. helt ny er han ikke, men billedet af ham er nyt. Det drejer sig om den nu 14-årige Fuzzy Stanstorp FJH 742, som står på Sjælland, nærmere bestemt i nærheden af København. Hans seneste følårgang er fra 2011. I de mellemliggende år har han – efter ejerens valg – ikke været på Hingstelisten, men nu er ønsket opstået, og da han opfyldte reglerne for genoptagelse, er han hermed på listen som værende til rådighed for hoppeejerne i 2017. Han er efter Dukat Halsnæs FJH 717. Mf er Mikkel Stanstorp FJH 627. Fra de første år som avlshingst er der blevet indberettet 45 føl.

1. maj 2017

Sådan gik det på Birken, Egtved og Kronjylland


Her ses Vikkelsøe’s Buket, og hendes stolte opdrættere.

En solrig forårs weekend er overstået, og ca. 60 plage og vallakker har været til bedømmelse på tre skuer.
Alle resultaterne er tastet i fjordhorse, og her vil jeg blot nævne, hvem der blev BIS på de tre plageskuer.

EGTVED
Den meget feminine 1 års hoppe Vikkelsøe’s Buket (Fjordbækkens Sidan/Max) fra Fam. Vikkelsøe Skøtt, Bække gjorde rent bord og vandt titlen BIS 2017 på tværs af alle racer i Egtved.

BIRKEN
Her gik dagens titel som BIS til den 5 årige vallak Birkens Nando (Gershøj’s Eid/Odin Halsnæs) fra Lene Marie Sørensen, Møldrup, og med denne gode bedømmelse håber vi selvfølgelig ,at Nando bliver tilmeldt dette års vallakkåring i juli.

KRONJYLLAND
På plageskuet i Kronjylland blev der også udpeget en BIS, og titlen tilfaldt den meget typefaste 2 årige hoppe Anisette Skovå (Orkan Skovå/Orion Halsnæs) fra Preben Olsen, Dronninglund.

Skrevet af Karina Thygesen Larsen

25. april 2017

Weekendens plageskuer

Den kommende weekend byder på hele tre jyske plageskuer, og når weekenden er overstået vil 64 plage og vallakker havde været til bedømmelse.

Vejle Egnens Fjordheste afholder i samarbejde med andre gruppe D racer, plageskue for små heste og ponyer på Egtved Rideskole lør. 29/4 kl. 10.00. Der er tilmeldt 43 katalognumre, hvor af de 15 er fjordheste, bedømmelsen varetages af Jørgen Grimbühler og fællesdommer Martin Bloch.

Samme dag 29/4 byder Birken nord for Viborg også indenfor til plageskue og valllakbedømmelse. I kataloget er der 19 plage og 8 vallakker, bedømmelsen starter kl. 10.00. og bedømmelsen varetages her af Helle Bjerregård og Claus Brokholm.

Dagen efter søn. 30/4 er det så Fjordhestens Venner Kronjylland der åbner dørene hos Claus Brokholm på Tidselbjerg Hestecenter til plageskue, vallakbedømmelse og hingsteparade. Kataloget fortæller om 20 plage, 2 ældre vallakker og 2 hingste til hingsteparaden. Bedømmelsen går i gang kl. 10.00, og dommere er Helle Bjerregård og Kasper Hansen.

Alle hestene er oprettet i fjordhorse, og har man ikke et katalog ved hånden kan man nu smugkigge for at se hvem de mange deltagende fjordheste er.

13. april 2017

Plageskue og hingsteparade på Dorthealyst

Lørdag d 22/4 afholdes det årlige plageskue og hingsteparade på Dorthealyst ved Knabstrup.

Der fremstilles i år fire fjordplage og en enkelt fjordhingst til hingsteparaden. Hvis man vil se bedømmelsen af de fire fjordheste, skal man afsætte hele dage for at følge dette plageskue. Fra kl. 9-10.00 bedømmes alle 1 års plage inden for alle racer, hvorefter der er hingsteparade og middagspause, og fra kl. 12.30-14.00. bedømmes alle 2 års indenfor alle racer. Herefter udvælges de bedste plage inde for de enkelte racer og årgange til finalen, og man finder således en BIS og en BIS-reserve.

Fjordhestene bedømmes i år af Jørgen Finderup og Susan Hellum. Plageskuet er nu oprettet i fjordhorse, resultaterne indtastes så snart de er indgået til karina@fjordhest.dk

9. april 2017

BIS på fjordhestenes plageskue på Sjælland

Højgaards Pinja var den bedste af de bedste på Fjordhesten Østs plageskue i dag. Hun var den eneste plag, der fik 9 i helhed.
Du kan læse meget mere om hende i FjordHorse, hvor dagens resultater er tastet. Du kan se opdrættere og ejere samt afstamninger på alle deltagere.
Flemming Strange-Hansen og Ole Damsgaard Olsen var dommere.
Mitte Møller har fotograferet.

9. april 2017

Fjordhestenes udstillingssæson skydes i gang i dag

April er plageskuernes måned, i maj følger de første dyrskuer, i juli har vi hoppe- og vallakkåringen, i august hingstekåring og i denne måned inviteres der også til følskuer. De lokale foreninger er plageskue-arrangører, og søndag den 9. april kl. 19 går det løs på Åmosegård, Assendløsevejen 63, 4130 Viby Sjælland.

De deltagende plage er tastet i FjordHorse. Her vil resultaterne også være at finde, når vi får dem indberettet. En af plagene vil modtage en ærespræmie som denne fra Fjordhesten Danmark.

29. marts 2017

Nordfjordhestens stævne 22 april

Nordfjordhesten har valgt at aflyse deres forårsstævne 22 april pga kværke i området, og en hest med pt ukendt sygdom på Hjallerup Rideklub.

29. marts 2017

På bestyrelsesmødet 24-25 marts konstituerede bestyrelsen sig. I kan finde “resultatet” under Foreningen – 2017 – Foreningsledelsen.

Man besluttede bl.a at der igen “skrives” i Hest og Rytter. Det drejer sig foreløbig om ½ side i 6 numre fra og med maj. Der bliver selvfølgelig sendt en opdateret medlemsliste til H&R, så nye medlemmer får bladet og tidligere ikke får det mere. Redaktør bliver Birgit Mortensen.

27. marts 2017

Forslag 14:
Ændring til Sportsreglement punkt 2. Stillet af Leif Petersen.

Forslag nedstemt.

Forslag 15:
Optagelse i Sportsstambogen – stillet af SU.

Forslaget skulle have været opdelt i to adskilte sektioner med og uden medalje. Forslaget blev derfor trukket.

Forslag 16:
Ændring i Sportsreglement – Placeringstabel til fjordheste stævner:

Forslaget blev vedtaget.

Forslag 17: Ændring af terrænreglement. Forslag stillet af SU med modforslag af Bestyrelse.

Forslaget nedstemt. Hermed er SU’s forslag dateret 15. januar gældende.

23. marts 2017

Seks fjordheste – to avlshingste, to vallakker og to hopper – blev optaget i Sportsstambogen med medalje, den ene (Fronar) var allerede optaget uden medalje, nu kom kronen på værket. To tog det første skridt i form af optagelse i Sportsstambogen uden medalje.
Sportsstambogen er en del af regelsættet om Stambogsføring, nærmere bestemt §3 stk. 2 B.
På billedet ser vi den eneste, der kvalificerede sig ved kørsel alene, nemlig hoppen Lotus. Ekvipagen er fotograferet på Vilhelmsborg.
Stort til lykke til alle ryttere, kuske, ejere og opdrættere.

Kårings- nr. Hestens navn, opdrætter, ejer og kusk/rytter Optagelse og grundlag
MED medalje
FJH-S 764 Ingolf Kjærgård Opdr.: Dinna Mouritzen. Ejer: Jørgen Grimbühler. Rytter: Jesper Grimbühler DM guld i senior dressur i 2015 og 2016.
FJH-S 766 Gershøj’s Eid Opdr.: Thomas Lorentz-Petersen og Margit Skovdal Madsen Ejer: Dorthe og Niels Chr. Simonsen. Rytter/kusk: Niels Chr. EM sølv i allround i 2016.
FJV-S 13003 Højgaards Fronar Opdr.: Jane og Leif Grimbühler Ejer: Tina Veilis. Rytter: Ida Marie Veilis EM bronze i junior dressur i 2016.
FJV-S 15003 Django Møldrup Opdr.: Karina Thygesen Ejer: Tage Mortensen. Rytter: Camilla Louise Mortensen DM guld i senior spring i 2013 og 2014.
FJ-S 10076 Justmindes Selma Opdr.: Lars Hastrup og Signe Bahnson Ejer: Dorthe og Niels Chr. Simonsen. Rytter: Niels Chr. DM guld i senior spring i 2016.
FJ-S 10815 Lotus Opdr.: Klaus Bang. Ejer: Margit Mortensen. Kusk: Line Mortensen EM sølv i 1-spands kørsel i 2016.
UDEN medalje
FJV-S 14001 Svalegårdens Balder Opdr. og ejer: Stutteri Svalegården Rytter: Karoline Skov Tagmose. To kvalificerende dressurresultater i 2016.
FJV-S 15002 Mikado Opdr.: Kirstine Spanggaard Jakobsen Ejer: Dorthe R. Simonsen. Rytter: Justina Christensen. Et kvalificerende dressur-resultat i 2015 og det andet i 2016.

Skrevet af Birgit Mortensen

21. marts 2017

Generalforsamling 2017

Lørdag d 18/3 afholdt fjordhesten Danmark den årlige generalforsamling på Hotel Hedegården i Vejle.

Atten forslag var fremstillet og efter fremlæggelse og afstemning, blev femten forslag vedtaget, to nedstemt og et trukket tilbage.

Nyvalgt til bestyrelsen: Louise Friis, Vibeke Lønskov, Morten Thygesen Larsen og Flemming Strange-Hansen

Genvalgt til bestyrelsen: Dinna Mouritzen og  Leif Grimbühler

Suppleanter: Rikke Brandhøj og Sidsel Aakær Bertelsen

20. marts 2017

Nu 18 hopper med administrativ bronzemedalje for afkom

Administrativ afkomsvurdering af hopper mhp. tildeling af bronzemedalje blev muligt efter generalforsamlingen i marts 2016. I forbindelse med jubilæet blev de første 11 medaljer uddelt. Det fortalte vi om her i Kort nyt den 30. oktober.
På generalforsamlingen den 18. marts 2017 havde Avlsudvalget fornøjelsen af at uddele yderligere syv medaljer. De gik til ejerne af disse hopper. Men der er stort til lykke også til opdrætterne.

Kårings- nr. Hoppens navn Afkom i alt Kårings bedømt
FJ 9029 Sandra Fjordblik
Ejer: Malene Søgaard Opdr.: Max Kaptain
8 3
EFJ 9052 Halskovs Nikka
Opdr. og ejer: Niels Mortensen
9 7
EFJ 9711 Vigdis Halsnæs
Ejer: Børge Jensen
Opdrætter: Vibeke og Søren Juellund
14 4
EFJ 9876 Belona Halsnæs
Ejer: Lisbeth Pedersen og Knud Nielsen Opdrætter: Vibeke og Søren Juellund
10 7
EFJ 10103 Primola Fjordlyst
Ejer: Irene og Bjarne Hansen
Opdrætter: Jens Kristensen
12 5
EFJ 10170 Beate Stanstorp
Opdr. og ejer: Flemming Strange-Hansen
11 4
FJ 10518 Manilla
Opdr. og ejer: Knud Bjerre
7 3

Den første hoppe her på listen Sandra Fjordblik (Knast Halsnæs/Rei Halsnæs) er født i 1991. I 2002, hvor hun var drægtig, blev hun solgt til England (hvor billedet herover er taget), hvor danskfødte Malene Søgård har slået sig ned og arbejder med terapi. Her har hun brugt både Sandra og de andre fjordheste, hun har købt i Danmark. Sandra har primært været kørehest og var utrolig populær, da hun blev brugt til handicapkørsel. Hun var en ’schoolmaster’ hest, dvs. hun har lært mange andre kunsten at køre. Malene har selv kørt meget med hende. Det eneste føl hun fik i England var Freja, som hun var drægtig med, da hun ankom. Sandra lever ikke længere.
Hendes bronzemedalje for afkom er baseret på de otte føl, hun fik i Danmark, et af dem var avlshingsten Tornhøjs Canut FJH 730, der blev solgt til Tyskland i 2011.

6. marts 2017

Generalforsamlings indkaldelsen

Så lægger indkaldelsen og det revideret regnskab til generalforsamlingen 2017, under foreningsinfo.

Er du vores nye bestyrelsesmedlem?Fjordhesten Danmark afholder ordinær generalforsamling lørdag den 18. marts 2017, og her skal vælges nye bestyrelsesmedlem med interesse for foreningsarbejde og for sport, som kan være med til at lægge kursen for foreningen og sikre, at vi fortsat har en forening, hvor det er sjovt at tage Fjordhesten alvorligt, og som kan være med til at sikre Fjordhestens fremtid.Som bestyrelsesmedlem kan du bl.a.:

• Være med til at sætte kursen for Fjordhesten Danmark og sætte dit eget fingeraftryk på tingene
• Være med til at skabe gode rammer for de arrangementer vi har i løbet af året
• Være med til at sikre, at foreningen består og fornyr sig
• Få erfaring med ledelse og organisering i en forening med et rart socialt miljø
• Skabe dig et hestefagligt netværk, som kan bringe dig megen glædeTil gengæld forventer vi at du:
• Er interesseret i at arbejde med foreningsarbejde eller fjordhestesporten – med respekt for den avlsmæssige baggrund
• Er medlem af Fjordhesten Danmark
• Vil arbejde for fjordhestenes bedste, nu og fremover
• Kan afsætte tid til bestyrelsesarbejdet, som i nogle perioder fylder meget, i andre perioder fylder mindre
• Har lyst til at møde en masse nye mennesker og til at deltage i driften af foreningen.Du skal være opmærksom på, at du forventes at møde op på generalforsamlingen, hvis du ønsker at stille op. Her vil du få mulighed for at præsentere dig selv, fortælle om eventuel tidligere foreningserfaring og din motivation for at stille op, samt hvis du allerede nu har ideer til bestyrelsesarbejdet.Har du spørgsmål, så er du meget velkommen til at henvende dig til en af personerne i foreningsledelsen. Du finder kontaktoplysningerne på hjemmesiden, under ”foreningen”, og vi svarer gerne på spørgsmål.

22. februar 2017

svar vedr. DM

Svar vedr. DM

Vi har fra bestyrelsens side brug for at komme med et svar vedr. DM. Vi vil gerne begrunde vores handling og i sidste ende vores beslutning omkring afholdelsen af dette års DM. Der har været meget skriveri og debat på Facebook om dette arrangement.

Eftersom at Fjordhesten Øst og Fynske Fjordheste ikke havde mulighed for at afvikle DM, arbejder sportsudvalget videre i at få et samarbejde op at stå med Rideklubben Højris. De melder desværre fra, da de ikke mener de kan finde kapacitet og staldforhold på det pågældende tidspunkt. Imellem tiden, helt præcist den 8. januar, kommer der henvendelse fra Birken om at de stiller sig til rådighed for afholdelse af dette års DM. Den 10. januar for vi vidende om, at der er en Sjællandsk arbejdsgruppe der tilbyder deres arbejdskræft ved afholdelse af DM på Vilhelmsborg, samtidig med hingstekåringen 2017.  Det er selvfølgelig glædeligt at en sådan arbejdsgruppe melder sig på banen og vi bliver enige med den sjællandske gruppe om, at de skal komme med et oplæg til arrangementet. På grund af en fødsel, kommer dette oplæg desværre ikke frem, få dage efter springer Højris rideklub fra, og derfor takker sportsudvalget selvfølgelig et stort ja tak til Birkens tilbud.

Det har på ingen måde været vores hensigt at træde nogen over tæerne, og er der sket nogle misforståelser er vi selvfølgelig de første til at beklage dette. Vi er bestemt glade for at folk tilbyder deres hjælp og arbejdskræft og der er bestemt glædeligt at en hel gruppe melder sig til, at ville stå fuldt ud for så stort et arrangement, som DM er.

En enig bestyrelse i Fjordhesten Danmark ser frem til at afholde DM på Birken 2017. 

11. februar 2017

Medlemsmøde på Sjælland den 25. februar 2017

Lige siden det det nuværende avlsudvalg (AU) overtog ansvaret for avlsområdet i april 2015 har vi ønsket at holde nogle medlemsmøder. Tiden har blot ikke været til det. 2016 var som bekendt et jubilæumsår. I skrivende stund har vi holdt tre møder (i januar to i Jylland og i dag et første møde på Sjælland).

Så mange var interesserede i at være med på Sjælland, at vi arrangerede et parallel-møde søndag den 12. Dette møde har vi imidlertid udskudt til lørdag den 25. februar kl. 09.30.
Det er foreningens avlsinteresserede medlemmer, vi henvender os til.
Temaet er ‘en bred drøftelse af avl og avlsarbejde’.
AU vil informere om, hvad vi arbejder med og om, hvad vi synes er vigtigt i avlsarbejdet.
Men vi vil også meget gerne have en dialog med medlemmerne og høre, hvad I mener og hvad I måtte have af forslag, som kan føre avlsarbejdet videre. Det kan være på regelområdet, det kan være mindre ting, det kan handle om hvordan vi sammen bedst kan løfte området eller det kan handle om alt muligt andet.

Vort mødested på Sjælland er rytterstuen på Ågerupgård, Ågerupvej 89, 4390 Vipperød

Møderne er kun for medlemmer af foreningen Fjordhesten Danmark og du skal tilmelde dig. Er du personligt medlem, så er du velkommen til at invitere husstandsmedlemmer med. Fjordhesten er jo hele familiens hest. Send en mail til avl@fjordhest.dk .
Er du på Facebook, så kan du også ilmelde dig i gruppen ‘Fjordhesten DK, avl’.

Vi glæder os til at hilse på nye såvel som gamle medlemmer

Avlsudvalget

4. februar 2017

Medlemsmøde på Sjælland den 11. februar

Lige siden det det nuværende avlsudvalg (AU) overtog ansvaret for avlsområdet i april 2015 har vi ønsket at holde nogle medlemsmøder. Tiden har blot ikke været til det. 2016 var som bekendt et jubilæumsår.

I januar holdt vi de to første møder i henholdsvis Skringstrup og Egtved.
Den 11. februar er vi på Sjælland. Det er foreningens avlsinteresserede medlemmer, vi henvender os til.
Temaet er ‘en bred drøftelse af avl og avlsarbejde’.
AU vil informere om, hvad vi arbejder med og om, hvad vi synes er vigtigt i avlsarbejdet.
Men vi vil også meget gerne have en dialog med medlemmerne og høre, hvad I mener og hvad I måtte have af forslag, som kan føre avlsarbejdet videre. Det kan være på regelområdet, det kan være mindre ting, det kan handle om hvordan vi sammen bedst kan løfte området eller det kan handle om alt muligt andet.

Vort mødested på Sjælland er rytterstuen på Ågerupgård, Ågerupvej 89, 4390 Vipperød

Lørdag, hvor der ikke er plads til flere, begynder mødet kl. 13.30 og varer formentlig ca. 3 timer (det gjorde det i hvertfald ved de to første møder). Vi inviterer på kaffe/te og kage.
Samme dag holder vi formøde kl. 12 med de tilmeldte i gruppen Ung i Fjord.

Mødet er kun for medlemmer af foreningen Fjordhesten Danmark og du skal tilmelde dig.
Er du personligt medlem, så er du velkommen til at invitere husstandsmedlemmer med. Fjordhesten er jo hele familiens hest.
Send en mail til avl@fjordhest.dk .  Er du på Facebook, så kan du også tilmelde dig i gruppen ‘Fjordhesten DK, avl’.

Vi glæder os til at hilse på nye såvel som gamle medlemmer

Avlsudvalget

P.S.
Opslaget er redigeret, idet det planlagte parallel-møde søndag den 12.02. er udskudt til lørdag den 25.02. kl. 09.30 samme sted.

2. februar 2017

Avlens forslag til generalforsamlingen den 18. marts

Den 1. februar var sidste frist for indsendelse af forslag til årets ordinære generalforsamling.
Hvad avlsudvalget har indsendt, kan du se i den lukkede del af hjemmesiden, nærmere bestemt i Avlsinfo.

16. januar 2017

Medlemsmøde den 21. januar i Egtved

Lige siden det det nuværende avlsudvalg (AU) overtog ansvaret for avlsområdet i april 2015 har vi ønsket at holde nogle medlemsmøder. Tiden har blot ikke været til det. 2016 var som bekendt et jubilæumsår.

Nu inviterer vi imidlertid foreningens avlsinteresserede medlemmer til tre eftermiddagsmøder, hvor temaet er ‘en bred drøftelse af avl og avlsarbejde’. AU vil informere om, hvad vi arbejder med og om, hvad vi synes er vigtigt i avlsarbejdet. Men vi vil også meget gerne have en dialog med medlemmerne og høre, hvad I mener og hvad I måtte have af forslag, som kan føre avlsarbejdet videre. Det kan være på regelområdet, det kan være mindre ting, det kan handle om hvordan vi sammen bedst kan løfte området eller det kan handle om alt muligt andet.

Det andet møde holder vi i Egtved (rideskolen), Egtvedvej 14, 6040 Egtved på lørdag den 21. januar kl. 13.30. 

Mødet er kun for medlemmer af foreningen Fjordhesten Danmark og du skal tilmelde dig. Er du personligt medlem, så er du velkommen til at invitere husstandsmedlemmer med. Fjordhesten er jo hele familiens hest. Send en mail til avl@fjordhest.dk.  Er du på Facebook, så kan du også tilmelde dig i gruppen ‘Fjordhesten DK, avl’.

Vi glæder os til at hilse på nye såvel som gamle medlemmer

Avlsudvalget
P.S. Det sidste møde i denne omgang er på Sjælland den 11.02.

13. januar 2017

HingsteGuiden 2017

De fleste foreningsmedlemmer forbinder nok illustrationen af Rosendalsborken (født i Norge i 1863 og som 20-årig vist på en stor international hesteudstilling i Hamborg) med vor årlige HingsteGuide. Og det er lige netop det, vi ønsker.
Version 1 af dette års HingsteGuide ligger nu her på hjemmesiden.
Du skal klikke tre steder, før du finder den:
1) klik på ordet Avlshingste under boglogoet
2) klik på 2017 helt til venstre på det næste skærmbillede
3) klik på ordene HingsteGuiden samlet på det tredje skærmbillede.
Herefter folder den sig ud.

Der er 38 hingste i version 1, de to af dem er dog udlejet til Sverige indtil slutningen af sæsonen. Der er frostsæd til rådighed på tre af hingstene. Det skal blive spændende af se i hvilket omfang hoppeejerne i ind- og udland ønsker at benytte sig af det.

Version 2 af Guiden kommer på hjemmesiden inden udgangen af januar med en hingst mere i Guiden. Han er danskopdrættet og er præmieret i både Norge og Sverige, men vender nu tilbage til fødelandet.

10. januar 2017

Sportsreglements ændringer/tilføjelser

Sportsreglementerne er blevet evalueret, Idag har det desværre ikke været muligt at opdatere sports siden p.g.a. tekniske forhindringer. Informationerne er derfor lagt på facebook i Medlemshjørnet samt i Sportsgruppen på facebook for medlemmer. Ændringer/tilføjelser er i reglementerne skrevet med rødt. Reglementerne er også lagt ind på følgende link Såfremt medlemmer ønsker at opponere imod de ændringer, der er foretaget, kan man indtil 1. februar lave et modforslag, som man selv fremstiller på general forsamlingen i marts måned. Dette skal sendes rettidigt til Ulla Poulsen i bestyrelsen for at blive taget med i betragtning.

9. januar 2017

Medlemsmøde den 14. januar i Skringstrup

Lige siden det det nuværende avlsudvalg (AU) overtog ansvaret for avlsområdet i april 2015 har vi ønsket at holde nogle medlemsmøder. Tiden har blot ikke været til det. 2016 var som bekendt et jubilæumsår.

Nu inviterer vi imidlertid foreningens avlsinteresserede medlemmer til tre eftermiddagsmøder, hvor temaet er ‘en bred drøftelse af avl og avlsarbejde’. AU vil informere om, hvad vi arbejder med og om, hvad vi synes er vigtigt i avlsarbejdet. Men vi vil også meget gerne have en dialog med medlemmerne og høre, hvad I mener og hvad I måtte have af forslag, som kan føre avlsarbejdet videre. Det kan være på regelområdet, det kan være mindre ting, det kan handle om hvordan vi sammen bedst kan løfte området eller det kan handle om alt muligt andet.

Det første møde holder vi på
Birken, Herredsvejen 3, Skringstrup, 8832 Skals
Altså på lørdag den 14. januar kl. 13.30.

Mødet er kun for medlemmer af foreningen Fjordhesten Danmark og du skal tilmelde dig. Er du personligt medlem, så er du velkommen til at invitere husstandsmedlemmer med. Fjordhesten er jo hele familiens hest. Send en mail til avl@fjordhest.dk.
Er du på Facebook, så kan du også tilmelde dig i gruppen ‘Fjordhesten DK, avl’.

Vi glæder os til at hilse på nye såvel som gamle medlemmer
Avlsudvalget

P.S. Det næste møde er i Egtved den 21. januar og det tredje i denne omgang er på Sjælland den 11.02.

P.P.S. Og så holder vi i øvrigt formøde på Birken med de medlemmer, der har meldt sig til gruppen ’Ung i Fjord’.

8. januar 2017

Optagelse i Sportsstambogen

Har din hest kvalificeret sig til at komme i Sportsstambogen, med eller uden medalje, så er tiden kommet til at sende din ansøgning ind til bestyrelsesmedlem Ulla Poulsen, Tanghusvej 20 8620 Silkeborg eller p. mail ulla@fjordhest.dk Informationer om optagelse i sports stambogen samt blanket findes under Sport 2016. Sidste frist: 1.2.2017 Medaljer uddeles til den årlige general forsamling.