REGELSÆT M.M

Læs mere om: regelsæt, Vejledende mønstringsregler, klargøring til kåring, fjordhestens farver

AVL REGELSÆT – gælder fra 18.11.2017

REGELSÆT STAMBOGSFORING
Link til pdf

VÆRD AT VIDE OM ELITESTAMBOGEN
 Link til pdf

ANSØGNING OM OPTAGELSE I ELITESTAMBOGEN – HINGSTE
Link til pdf
Link til Word

ANSØGNING OM OPTAGELSE I ELITESTAMBOGEN
Link til pdf
Link til Word

REGELSÆT GENERELLE KÅRINGER
Link til pdf

REGELSÆT HINGSTEKÅRING
Link til pdf

VÆRD AT VIDE OM AFKOMSVURDERINGER
Link til pdf

REGELSÆT HOPPEKÅRING
Link til pdf

VÆRD AT VIDE OM ADM. BRONZEMEDALJE
Link til pdf

ANSØGNING OM TILDELING AF ADM. BRONZEMEDALJE
Link til pdf
Link til word

REGELSÆT VALLAKKÅRING
Link til pdf

REGELSÆT DER ÆNDRES AF AVLSUDVALGET

REGELSÆT – AVLSMÅL 2018
Link til pdf

REGELSÆT – MATERIALPRØVE
Link til pdf

REGELSÆT – FJORD CUP 2018
Link til pdf

REGELSÆT – ETISK KODEKS
Link til pdf

REGELSÆT – ÅRETS PLAG
Link til pdf

VEJLEDENDE MØNSTRINGSREGLER

SÅDAN SKAL DU MØNSTRE DIN FJORDHEST

Det er ikke helt ligegyldigt, hvordan man mønstrer sin hest på en udstilling. De erfarne udstillere ved det, men for de nybagte hesteejere eller de medlemmer, der skal udstille første gang, kan der være hjælp at hente i de vejledende mønstringsregler.

  1. Formålet med mønstringen er at præsentere hesten på en sådan måde, at den såvel på stedet som under bevægelse tager sig bedst muligt ud.
  2. Hesten skal fremstilles velplejet, beskåret og/eller skoet, alt under hensyn til hestens alder og brug.
  3. Hesten skal være pålagt hovedtøj (trense) eller specielt mønstringstøj.
  4. Mønstreren skal være velsoigneret og passende påklædt, så vedkommende ubesværetkan følge hesten i trav. Ridepisk kan evt. føres i venstre hånd. Mønstreren skaloptræde diskret, så opmærksomheden kan koncentreres om hesten.
  5. En hjælper for mønstreren udstyret med pisk er tilladt, men hjælperen skal optrædediskret og altid, når pisken bruges, befinde sig bagved mønstreren. Vedmønstringskonkurrencer må der ikke være hjælper.
  6. Mønstring foregår på en trekantbane, hvor længden af siderne er minimum 50 m.Trekantbanen bør danne en ligebenet trekant. Bedømmerne placeres ved den ene vinkelspids.
    Mønstring foregår på en trekantbane i nedenstående rækkefølge:hesten opstilles foran dommerne i den ene vinkelspids
    hesten vises herefter i skridt på trekantbanen, der skridtes ud langs trekantens sider, men kun i halv banelængde, derefter fortsættes tværs over til modstående side og videre tilbage til dommerne (et lille A)
    hesten vises herefter i trav i trekantens fulde længde, hvorefter hesten igen opstillesforan dommerne (et stort A).
  1. Mønstreren fører hesten ind på banen i trav og placerer sig derefter så vidt muligtsåledes, at hesten kan vende den manfri side mod bedømmeren 5-6 m fra denne og således at hesten – hvis terræn’et skråner – kan stå højest med forbenene.
    (Det med den manfri side er nemt for fjordhestene, hvis man jo peger lige op i himlen, – en fjordhest med hængende man betragtes ikke som velsoigneret.)
  2. Hesten skal stå åben mod bedømmeren, dvs. når den manfri side er venstresiden have venstre forben længst fremme og venstre bagben længst tilbage. De samsidige ben bør stå i samme spor. Venstre forben skal stå lodret og højre bagben skal ikke stå længere fremme end tåspidsen lodret under højre hoftehjørne. Hesten skal støtte naturligt på alle 4 ben. Holdningen af hestens hoved og hals skal være naturlig.
  3. Når hesten er opstillet, træder mønstreren ud til siden og står skråt foran hestens venstre forben i ca. en arms afstand og med front mod hesten.
  4. Tøjlen holdes i venstre hånd og i passende afstand fra trenseringen, mindst ca. 30 cm.
  5. Hvis hesten er urolig, kan mønstreren forblive foran hesten med en tøjle i hver hånd.
  1. Ved fremføring af hesten i skridt fattes tøjlerne i højre hånd. Hestens skridt bør være roligt og naturligt, rent firtaktet og så jordvindende som muligt. Hesten bør bære sin hals naturligt og fremføres på en lige linie (de samsidige ben bør gå i samme spor).
  2. Alle vendinger gøres højre om, og så korte som muligt. Under vendingerne holdes venstre hånd i højde med hestens venstre øje.
  3. Ved fremførelse af hesten i trav skal hesten snarest efter vendingen være i ren totaktet, roligt og naturligt, jordvindende trav.
    Som under pkt. 13) skal hesten bære sin hals naturligt og fremføres på en lige linie. Mønstreren skal i øvrigt bestræbe sig på at se fremad, må gerne holde takt med hesten og være placeret ud for hestens skulder.

KLARGØRING TIL KÅRING

Det er et spændende arbejde at klargøre hesten, dvs. fodre og træne den og at få den soigneret, så den viser sig fra sin allerbedste side, når den præsenteres for dommerne, hvad enten det drejer sig om kåring, dyrskue eller plageskue.

Tekst og foto: Lisbeth Pedersen

Mønstring

Hesten skal trænes, så den villigt og ubesværet følger med mønstreren. Hestene bliver også vist løse til kåring, så det vil være en fordel at hesten har prøvet det forud for kåringen, så den bedre kan slappe af og vise sin bevægelse. Det er rigtig godt at gå ture med sin hest væk fra de vante omgivelser, så den vænner sig til at se nye ting. Når man træner hesten, får den samtidig styrket sine muskler og led, den får en bedre kondi og bliver strammet op og den kommer til at se bedre ud.

Husk også at træne hesten i at være alene og stå stille. Det gør det nemmere at vise den frem og det bliver nemmere for dommerne at give den en fair bedømmelse.

Foderstand 

Fodring er et kapitel for sig – her gælder det om at kende sin hest bedst muligt, så man ved, hvordan den skal fodres, så den kommer til at se allerbedst ud. Hesten skal være fyldt ud, men ikke fed. Pas på, at hesten ikke skal tabe sig meget i ugerne forud for kåringen,da den så nemt kommer til at se slasket og kedelig ud. Helt ideelt er det, hvis man får den til at tage lidt på op til kåringen, så skindet bliver fyldt ud og hesten fremstår spændstig, sund og muskuløs. Pas også på med at forveksle en vommet hest med en fed hest – en vommet hest vil ofte være for tynd og måske have orm. Så ormekur og passende fodring er nødvendigt. Hesten kan godt have lidt mave, hvis den f.eks får meget græs eller wrap og her kan man så fodre med hø i stedet, det fylder mindre i maven. Måske skal man tage den væk fra græsset det meste af døgnet, enten på en jordfold eller en fold med gammelt og ikke så næringsrigt græs. Lad den have selskab af en anden hest, så er den bedre tilpas. Der er ingen grund til at hesten skal stå på stald, den har godt af lys og luft og den motion, den får på folden. Man fodrer hesten med kraftfoder og hø, så er det nemmere at styre foderstanden. Og husk at hesten skal være dækket ind med vitaminer og mineraler.

Det siger sig selv, at dette ikke er noget, man kan komme i tanke om ugen før kåringen – det kræver lang tids forberedelse. Og det er en kunst at få hesten til at toppe lige på det tidspunkt, hvor kåringen finder sted.

Hovplejen

skal være optimal, så hovene fremstår sunde og korrekt formede. Man skal alliere sig med en dygtig smed, så hovene bliver korrekt beskåret og det skal man gøre meget tidligt i hestens liv, så fejlstillinger i hove og ben undgås. Det er ikke nødvendigt at hesten har sko på, men det kan være en fordel, fordi hesten træder mere igennem med sko på, især hvis

den ikke bryder sig om at gå på sten. Der er ikke sten i hallen, hvor hestene bliver vist frem, men det kan der være uden for.
Husk at det ikke er tilladt at sværte eller oliere hovene forud for bedømmelsen på fast bund.

Soignering

Når man fremstiller sin hest til kåring, skal den fremtræde ren og velplejet. Pandelok, man og hale skal plejes altid for at være pæne til kåringen – man kan jo ikke sætte håret til at gro i en fart. Overdreven børstning af pandelok og hale skal undgås, det slider for meget og der går mange hår af. Det meste af tiden skal man bare lade pandelok og hale være, men hvis man skal til stævne eller andet, hvor man gerne vil have hesten til at se pæn ud, kan man forsigtigt skille hårene ad med fingrene, og brug gerne en mild (børne-) hårbalsam, der ikke skal vaskes ud.

Når hesten skal vaskes, er det en god idé at tage en anden hest med på vaskepladsen, gerne en ældre og mere erfaren hest, så vil hesten være mere tryg og det giver bedre arbejdsvilkår for den, der skal vaske.
Man vasker og skyller i lunkent vand og mild shampoo. Start med halen – det tager som regel lang tid og der er ingen grund til at hesten skal stå i så lang tid og være våd over det hele, mens halen vaskes og redes ud. Derefter tager man ben og lår, pandelok, man og hals, derefter mave og sider og til sidst ryggen, så hesten ikke bliver for kold der. Det vil påvirke bevægelsen i negativ retning. Der vil som regel være masser af jord eller sand på ryggen, så skrub grundigt med hænderne, det er mere effektivt end en børste. Det gælder også, når man skal skylle ryggen, bliv ved med at skrubbe med hænderne til vandet er helt rent. Derefter skrabes vandet af, bedst med en svedskraber i form af en klinge med håndtag i begge ender, og hesten gnubbes med håndklæder. Hvis det er koldt, kan man lægge et rent ulddækken på hesten og gå rundt med den, til den er tør. Husk at hesten ikke må komme på fold efter vask, den vil straks rulle sig og blive meget snavset!

Hvis man bruger showshine på kroppen, er det nemmest at påføre det med en klud, som hesten tørres over med. Når man har vasket hesten, har man fjernet det meste af dens naturlige indhold af fedt i pelsen, som ellers beskytter hesten mod at blive gennemvåd og her hjælper Showshine, samtidig med at pelsen bliver blød og blank. Hesten bliver også nemmere at holde ren.

Undgå at komme Showshine i manen, da den ellers nemt kommer til at vælte.
Flere lokalforeninger afholder klargøringskurser, som det varmt kan anbefales at deltage i. Man kan helt sikkert lære noget, hvad enten man udstiller for første gang eller har prøvet det før.
Rigtig god fornøjelse med klargøringen og gode timer i selskab med hesten.

Klipning

Klipning af manen vil altid være individuel; man må prøve sig frem for at finde ud af, hvad der klæder hver enkelt hest. Alligevel er der nogle retningslinier, som man kan følge og så er det bare med at øve sig. Og det skal være i god tid, så man ikke står og går i panik med

saksen i hånden dagen før dyrskuet. Man skal også øve sig i at betragte hesten. Det kan godt være svært, når man går og ser på den hver dag, men det hjælper at få én til at holde hesten og stille den op og så gå 4-5 m væk fra den, så man ser den fra siden.
Klipningen går nemmest med en god, skarp saks med et godt greb til hånden. Om man skal klippe i tør eller våd/fugtet man, er en smagssag. Det kan være nemmere at klippe i en let fugtig man, men hos nogle heste lægger manen sig anderledes, når den tørrer og så er man nødt til at klippe den i tør tilstand. Skyl ikke i for varmt vand, når hesten skal vaskes, så er manen tilbøjelig til at lægge sig. Brug heller ikke show-shine i manen, det gør den blødere.

Husk at tænke i linier og ikke i hals og man. Når hesten er klippet, skal oversiden udgøre en harmonisk linie lige fra pandelokken, langs overhalsen, overlinien og bagparten. En blød linie uden ”hak” vil give indtryk af harmoni i hele hesten. Tænk også i at få halsen til at virke så lang som muligt – fjordheste har sjældent for lang hals.

Når man starter, er der tre vigtige punkter at tænke på

  •   Nakken lige bag ørerne (A)
  •   Overhalsen lodret over bovspidsen (B)
  •   Mankestykket (C)Højden på manen lige bag ørerne skal flugte pandelokken. Man lægger hånden vandret på pandelokken uden at trykke hårene ned, så har man højden på manen. Klip ikke hårene væk bag ørerne – man kan klippe det stykke væk, hvor nakkestykket på hovedtøjet ligger, men ikke længere tilbage end det. De øverste 5 cm af manen (før ørerne) skal være lige, dvs. hverken gå opad eller nedad.Næste punkt er lodret op fra bovspidsen. Her skal buen være højest, ellers vil det som hovedregel forstyrre harmonien i hesten.Sidste punkt er mankestykket og overgangen til ryggen. Pas på, at manen ikke bliver for flad her og klip aldrig manen væk her. Det er bedre at starte med at lave for høj bue her, det er let at at klippe lidt mere af, mens det ikke er nemt at sætte det klippede på igen! Man kan enten klippe manen skråt ned eller man kan lade den være 2-3 cm høj her. Kig på halsens rejsning og vurdér hvad der er pænest til hesten.De tre punkter skal forbindes i en jævn, konveks bue (opadgående).
    Pas på, at buen ikke er for høj – så syner halsen kortere og kraftigere.
    For lidt bue (”tandbørste”) giver for lidt harmoni og racepræg. Nogle heste har imidlertid en meget opadbuet overhals og så skal buen ikke være ret høj. Igen: tænk i linier.
    Hvis halsen er meget kraftig, skal man passe på med at klippe manen meget kort. Og det samme, hvis hesten har en tynd hals. En kort man vil fremhæve både den kraftige og den tynde hals.

Hvis hesten har lidt kort nakke, kan man klippe det øverste stykke (nakken) en anelse fladere og man kan trække buens højeste punkt lidt længere tilbage end lodret over bovspidsen.
Andre tips

Når man vasker hesten, så vask i lunkent vand. Vent med ryggen til sidst, så hesten ikke bliver kold over lænden (og risikerer at stramme ved fremvisning). Skrab vandet af med en svedskraber, den bedste er den, der består af en lang bøjelig metalskinne med håndtag i begge ender. Gnub med håndklæder og giv hesten et tæppe over lænden. Kom show- shine på en klud og tør hesten over med det, mens pelsen er fugtig. Man bruger ikke så meget på den måde og nogle heste bryder sig ikke om lyden af en spray. Show-shine er en god idé, ikke kun for udseendets skyld, men mindst lige så vigtigt for at evt. regn kan prelle af, så hesten ikke bliver våd på huden. Når man vasker hesten, fjerner man dens naturlige fedtlag og beskyttelse mod regn.

Brug show-shine i pandelok og hale og red begge dele ud med fingrene, så der ikke ryger for mange hår af.
Klip skægget på undersiden af hovedet og mellem kindben og mule helt væk. Rør ikke de tykke følehår – de er en del af hestens sanseapparat.

Studs de lange hår på kæberne og under halsen.. En god hjælp er en billig hårtrimmer (til mennesker), et lidt bedre alternativ er en kanin- og hundeklipper, som fås til ca 600 kr. Af hensyn til skæret skal hesten være ren og fri for jord, når man klipper.
Klip lidt af kodeskægget, hvis der er meget hår her, men lad en tot stå. Og klip hårene i kodebøjningen korte. Det fremhæver koderne og gør det nemmere at vurdere dem.

Hvis hårene lige over hoven er meget lange, kan man klippe dem lidt kortere.

Fjordhopper har et stangmål på 140-146 og fjordhingste har et stangmål på 140-148. Udsving til begge sider accepteres.

FJORDHESTENS FARVER

Farvegenetik hos fjordheste er noget der interesserer mange, men kun få har sat sig rigtig ind i det, og derfor flyder, særligt de sociale medier, over med fejlagtig information i et forsøg på at give velmenende råd. Hos andre racer er farver noget man har gået meget op i og avlsforbund er bygget op omkring farveavl (i modsætning til andre, der typeavler, f.eks. DV og DSP og Fjordhesten Danmark, der renavler). Hos Fjordhesten var for mange år siden andre farver end gul ikke ønskeligt og historier går om, at hoppeejeren kunne få sine bedæknings penge retur, hvis der blev født et gråt føl. Sådan er det heldigvis ikke i dag, selv om de fleste opdrætteres viden om farvegenetik generelt er lille.

LÆS MERE HER!