SÆRLIGE BESTEMMELSER
Stævnet er for fjordheste af ren rase. Gyldigt vaccinationskort skal på forlangende forevises.
Der rides/køres efter Fjordhestens Sports Reglement 2010 (FSR), som kan findes på
www.fjordhest.dk.
Ved for få anmeldelser i en klasse sammenlægges evt. klasser efter samråd med de tilmeldte. Evt. afmelding fra en klasse skal ske senest 1 time før klassens start. Alle ændringer koster et gebyr på 25,00 kr. såfremt det ikke er pga. af sammenfald med andre starter, som arrangøren ikke har været opmærksom på.. Birken forbeholder sig ret til at begrænse i den enkeltes tilmeldinger af planmæssige årsager efter samråd med deltageren. Efteranmeldelse modtages kun så vidt tidsplanen tillader og kun mod dobbelt indskud.
FJ-Tour, ryttere og kuske, som er medlem af Fjordhesten Danmark og rider/kører med fjordheste, der er optaget på start-ret-listen, deltager automatisk i den landsdækkende Fjordhesteturnering FJ-Tour. Læs mere om dette på
www.fjordhest.dk, Sport 2010. Der findes også en oversigt over hvilke ryttere/kuske, der indtil nu har point i FJ-Tour’en.
Opstaldning kan ske fra torsdag aften kl. 19.00.
Der staldes op i rideklubbens stalde, og i stævnestald (telt) i spiltove. Der er begrænset antal bokse, som primært bruges til hingste og følhopper. Medbring spand og 2 solide grimeskafter. Alle deltagende heste skal være fjernet senest 2 timer efter stævnets afslutning.
Uheld for såvel heste som ryttere/kuske/hjælpere/publikum m.v. og det ansvar, der måtte følge deraf, er Rideklubben Birken uvedkommende. Det samme gælder tyveri.
Der camperes i medbragt campingvogn/telt, dette skal bestilles ved anmeldelsen. Pladsen skal efterlades fuldstændig opryddet. Hest på campingpladsen er forbudt. Birkens cafeteria er åbent under stævnet, og der er fest lørdag aften. Tilmelding til festen skal ske sammen med anmeldelsen
til stævnet. Se anmeldelsesblanketten. Når programmet for stævnet er klart vil det være at finde på Birkens hjemmeside
www.rideklubbenbirken.dk.
I år har vi lejet spejderhytten, der ligger meget tæt på Birken, her er det muligt at tage bad, og der er et soverum med 30 sovepladser, og det er muligt at leje en soveplads fra torsdag-søndag for
100,- kr. Besked til Pia hvis du ønsker at benytte dig af tilbuddet.
Priser på klasser og opstaldning kan ses på anmeldelsesblanketten.
Anmeldelsesblanket vedlagt betaling sendes til:
Karin Pedersen, Nørdamvej 22, 9632 Møldrup
Meget gerne på mail
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Anmeldelsesfrist: 14.04.2010
VEDR. RIDNING: Der riders efter FRS. Der er søgt dispensation fra DRF. Fastspændt 3-punktsfæste ridehjelm er påbudt overalt, uanset rytterens alder, hvor ryttere færdes på hest.
Al ridning vil foregå udendørs, springning på flis/sandbane. Hvor intet andet er anført, rides der efter DRF reglement. Ved springning er sikkerhedsvest påbudt alle, uanset alder. I klasserne 11,12,29,30,44,45 kan der forekomme kombinationer. HUSK medbring egne stævnenr.
Kontaktperson vedr. ridning; Pia Rosenhøj Hansen tlf. 2363 7593.
VEDR. KØRSEL: Der køres efter FSR. Dressurbanen er på græs og vil være 40 x 100 m, og forhindringskørsel køres på samme bane, og der kan indgå træbro. Maratonruten vil være ca. 10 km
og etaperne a-d-e indgår, der er 3 forhindringer som køres 2 gange. Maraton Let ruten vil være ca 2 km, med 500 mtr. skridt, der er 3 forhindringer der køres A-B-C-D, og køres 2 gange. . Forsvarlig forspænding, vil blive tjekket før ekvipagens første start, og uforsvarlig/ ikke rengående heste vil blive afvist. Sikkerhedsvest påbudt i maraton. HUSK medbring egne stævnenr.
Kontaktperson vedr. kørsel; Helle Graves Tlf. 4062 5535
Hvor intet andet er anført, køres der efter DKF reglement.
CUP: Ved pointlighed i cuppen, er det tiden i hovedspringningen der er afgørende.